Splittet

Spaces

Kapitel 10.

"Vi snakker om..." "Om dig!" afbrød Niall Sarah og jeg kunne ikke lade være med at smile "Mig?" spurgte jeg undrende og så på ham, som jeg intet vidste de havde jo snakket om mig "Ja dig og dit smil, dine smukke øjne, måden du rødmer på når man siger noget sødt om dig..." "Stop det!" afbrød Sarah ham, hvorfor? jeg fjernede ikke mine øjne fra hans, men sagde bare "Stop hvad?" jeg kunne mærke mine kinder blusse op da han begyndte at smile, hvorfor har han den her effekt på mig!?

Jeg hader at han er SÅ pokkers sød!

"Det der, stop med at flirte med hinanden! Min bror og bedste veninde skal ikke flirte! Det unormalt!" jeg fjernede min øjne fra Nialls og så mod Sarah i stedet, nu pisser hun mig af "Kan du huske den der helt vildt søde blonde dreng jeg mødte på Starbucks den dag du brændte mig af som jeg er forelsket i, ham jeg fortalte om her den anden dag?" hun så undrende på mig i noget tid "Hvad med ham?" spurgte hun irriteret "Er du forelsket i mig?" jeg så kort på Niall, men missede med øjnene.

"Sig det løgn!" råbte Sarah nærmest to sekunder efter "Hvad er det ham!? Hvorfor sagde du ikke noget!? Min tvillinge bror og bedste veninde skal ikke have noget sammen!" jeg så surt på hende, hvorfor sagde jeg også noget? "Og hvad med dig!? For det første har du aldrig fortalt at du har en bror. Og i det mindste har jeg en  der gider fortælle søde ting til mig i stedet for det der du og Harry har! han vil ikke en gang kendes ved dig! Du kan ikke gå rundt og bestemme hvem jeg må ses med!" fløj det ud af mig "Du kender ikke Harry og jeg vil ik..." "Jeg kender Harry jo,-" afbrød jeg hende hurtigt.

Grænsen er nået!

"-vi kender den samme Harry! Og hvad!? Du vil ikke have at din bror er sammen med mig!? Du er jo total egoistisk og dobbelt moralsk som altid! Du tænker kun på dig selv og jeg er slut med det! SLUT!" råbte jeg og løb vredt ud af døren.

Niall's synsvinkel:

Hvad sker der lige, det ene sekundt er jeg med i samtalen og det andet frosset ude?

Og Tammi er forelsket i mig.

"... SLUT!" råbte Tammi og nærmest løb ud, en dør smækkede og jeg så surt hen på Sarah. "Hvorfor skal du også ødelægge alt?" jeg rejste mig op fra hvor jeg sad og så endnu en gang på hende "Ødelægge!?" spurgte hun surt "Du har lige mistet din bedste veninde okay!" sagde jeg koldt og gik fra hende, jeg skyndte mig at tage sko på og løb ud af døren efter Tammi, hun gik længere nede af gaden med sin taske over skulderen.

Hvorfor skal jeg have det så svært med min søster, det er så besværligt og trættende. Efter jeg blev kendt i

X Factor er hun blevet anderledes og ikke bare lidt, men ret meget. Hun vil ikke kendes ved mig, undgår mig totalt og er sur på mig når jeg et her.

Jeg begyndte at løbe lidt "TAMMI!" råbte jeg, men ingen reaktion "TAMMASIA!!" råbte jeg lidt højere og hun vendte sig, tænk hun reagerede, hendes ansigtsudtryk var svært at aflæse på den her afstand så jeg løb mod hende og hun var ikke særlig glad.

"Hvad?" mumlede hun uden at se på mig "Hvad sker der, nej vent dumt spørgsmål eftersom at jeg var der" sagde jeg dumt, et sødt smil fandt vej frem på hendes læber og jeg tog min hånd til hendes hage, løftede let hendes hoved op og lagde min hånd på hendes kind. Hun så mig i øjnene intet andet, så bare på mig, fjernede ikke blikket, jeg fjernede ikke blikket det var som om jeg sad fast.

Kan man side fast i andres øjne? Ja, ja det kan man, ellers ville jeg jo ikke gøre det.

Hun smilte svagt, men sænkede hovedet lidt og så ned "Jeg må se at komme hjem" "Er du sikker?" spurgte jeg mens jeg så på hende med et lidt bekymrende blik "Ja min ferie slutter på Mandag så skal jeg tilbage på skolen desværre" Nårh ja skole "Jeg skal også øve til min ordition jeg vil jo gerne have rollen" jeg nikkede forstående selvom hun ikke behøvede at øve sig det mindste "Vil du ikke bare være sammen med mig i dag, kun i dag?" hun smilte og lignte en der tænkte sig om "Ehm.." "Hjemme hos mig nu?" hun smilte lidt mere og nikkede så "Okay, men kun fordi det er dig så"