Kapitel 7.
(Ikke rettet)
Vi var kommet til festen og jeg tror lige Bruno Mars gik forbi os, whaaaat!?
Drengene havde fået skiftet deres tøj og de så godt ud, alt for godt ud!
Jeg vendte mig om mod drengene "Det her er for sygt!" sagde jeg ret højt for at overdøve musikken, et smil satte sig på mine læber da jeg fik øje på en bag dem "OMG! OMG! OMG! OMG! Det er ham, det er fucking ham!" skreg jeg så drengene fik et chok, de vendte sig om alle undtagen Harry, han så bare på mig, hvorfor?
"Hej Ed, det her et vores veninde Tammi-" "Stor fan! Du har en fantastisk stemme!" afbrød jeg Niall som lige havde præsenteret mig for selveste Ed Sheeran!
"Så du er fan.?" hans stemme! Uuuf!
"Jep, ja, selvfølgelig, hvem er ikke det? Jeg har glædet mig så meget til at møde dig" jeg rakte hånden frem "Fans får kram" sagde han, omg!
"Jeg er en fan" sagde jeg og så på de andre drenge der bare grinte jeg fik et dejligt kram af ham og jeg følte jeg skulle dø i hans arme.
"Vi ses sikkert senere" sagde han efter han havde sluppet mig og så gik han... Jeg. Har. Lige. Krammet. Ed.
"Jeg fucking life mødt Ed Sheeran!
Oh god!" de grinte alle fem mens de rystede på hovedet af mig.
"Så hvad laver man til sådan en fest her?" spurgte jeg dem om mens jeg trippede lidt på stedet af glæde
"Vi hilser på alle vores venner og så trækker vi lod om hvem der skal optræde og sådan" svarede Liam mig og jeg nikkede forstående jeg vendte mig om da en tog fat i mig "Hvor skal du hen?" "Lille Hazzamus jeg skal da snakke med en masse kendte hva' ellers?" jeg så på ham og de andre så på os så han slap mig "Takker Hazzamus" han smiler vær gang jeg siger det "- jeg vil smutte ses senere og endnu en gang tak" jeg løb over gav Niall et kram "Selv tak" hviskede han og jeg krammede livet ud af Louis, Liam og Zayn, men Harry?
Jeg gav også ham et, men det føltes ikke som et normalt kram, der var noget over det, følelser, rigtighed, hans greb var stramt, men blidt og følelsen af tryghed steg i mig, og så skal det lige siges at han dufter utroligt fodtrin!
Vi slap hinanden og han smilte et smil jeg ikke havde set før, hans smilehul blev fremhævet på en speciel måde, en kærlig måde.
Jeg gengældte hans smil med et oprigtigt et og han lagde tydeligtvis mærke til det for hans øjne så endnu mere smilende og kærligt på mig end nogensinde før!
Åååårgh I think I'm in love ?
Jeg havde mødt Taylor hun var fucking sød! Og Selina hun var cute, hun introducerede mig for Justin, og ja, JEG HAR FUCKING LIGE MØDT ED IGEN! Jeg sidder faktisk og snakker med ham nu, omg!
Han fortæller de sjoveste ting om Harry blandt andet, de er åbenbart rigtig gode venner. Han er også gode venner med de andre drenge, Haha!
Taylor sad på min anden side og snakkede med Selina, og mig en gang imellem "Hey Tammi se hvem der kigger på dig?" hun pegede mod Harry og jep han kiggede på mig, nej vent, han stirrede på mig og smilte da vores øjne mødtes "Ja hva' med ham?" spurgte jeg, Selina begyndte at grine og Taylor med "Han er vild med dig" Taylor sagde det med glæde i sin stemme "Jeg kender ham ikke rigtig jeg mødte ham sådan for første gang i dag-" de smilte og lavede øjne mod en der stod foran mig og jeg så op, Harry
"Hey Hazzamus hva' så?"
"Hazzamus?" hviskede Taylor spørgende ind i mit øre, Harry kiggede undrende på hende, men så tilbage på mig "Må jeg snakke med dig?" hans stemme var blid og ru og jeg kan simpelthen ikke modstå den!
"Ja selvfølgelig" jeg rejste mig op fra hvor jeg sad og fulgte med ham ud på toilettet hvor der var helt stille.
"Hvad vil du snakke om Hazzamus?" min stemme var lidt svag, men jeg holdt styrken i den ved lige alligevel.
"Ehm ja..." hans stemme var usikker og jeg kom hvis tydeligvis til at smile over det hvilket han lage mærke til
"Okay jeg sige det lige ud, jeg kan lide dig okay, meget og ved det kommer sådan lige pludselig vi har kun kendt hinanden i nogle få timer og ja, men jeg er vild med dig og tænkte på om du ville med på en date?" han flyttede sin vægt fra den højre fod hen til hans venstre og så afventende på mig. En dreng har aldrig og heg mener ALDRIG sagt sådan til mig i hele mit 20 årige lange liv!
Hvad skal jeg sige at jeg faktisk også godt kan lide ham, men er usikker? At jeg kan lide Niall?
"Ehm..." var det eneste der kom ud af min mund "Kan du slet ikke lide mig det mindste?" hans spørgsmål var åndssvagt "Hazzamus.." startede jeg "Nej nej det er okay, glem jeg spurgte" han vendte sig om og skulle til at gå da jeg af ren refleks tog fat i hans arm, men slap den så alligevel. Han gik ud og jeg så mig selv i spejlet, hvorfor mig? Han er sød det ikke det, men jeg kan lide Niall lige så meget og vi har også kysset, Niall, jeg kan ikke droppe ham.
Da jeg kom ud fra toilettet stødte jeg ind i Louis, søde Louis han er som den bror jeg aldrig har fået, hader at være enebarn "Hey Lou Boo" han smilte til mig og tog fat i min arm og trak mig med ud på danse gulvet, det skal lige siges at for et år siden vandt jeg den største og mest internationale danse konkurrence. Jeg har gået til street-hiphop-ballet dans i et, det lidt vildt ikke?
Det er det slet ikke, ballet er balance elegance delen og bland drt med street Hip hop og du har den ultimative vinder, Mig!
"Louis nej lad vær, jeg kan ikke stoppe mig selv når jeg først begynder!" råbte jeg gennem musikken "Kom nu!" han grinte og begyndte at danse og han kan slet ikke danse! Det er så sødt!
Jeg snurrede perfekt rundt og dansede så hvad jeg havde lært og Louis trak i mig "Hvor har du lært at danse henne?" jeg fortalte ham om det og han så overraskende på mig "Vildt! Min pige"
Sangen til min egen dans begyndte og jeg flippede ud "Louis hvis jeg danser nu, kommer jeg til at tage alt opmærksomhed sikkert, så lad og gå væk!" fik jeg sagt til ham og han råbte bare "Så stjæl opmærksomheden!"
Okay hvis han siger det.
Jeg tiltrak alles opmærksomhed nu og jeg mener alles! Jeg var den eneste på dansegulvet og jeg må indrømme at det var ret dejligt.
Da jeg var færdig klappede alle og Louis kom løbende mod mig og svang mig rundt oppe i luften. Jeg grinte sammen med ham og så så Niall bag ham han smilte mens han klappede, jeg løb i favnen på ham og han løftede mig let op i luften som vejede jeg ingenting. Han kyssede min kind og satte mig ned "Du var jo Fantastisk" sagde han begejstret og jeg bukkede pænt "Jamen tak skal du have" sagde jeg med en formælt stemme så han små grinte "Kan jeg byde damen på en drink?" sagde han lige så formælt som jeg selv havde gjort og jeg takkede ja tak.
(Så en glad Tammi, en afvist Harry, en kærlig Niall og en Lou Boo!
Hvad er i til Nammi or Hammi?)
YOU ARE READING
Splittet
FanfictionPigen Tammi får det svært da hun opdager hvem det er hun går ud med, men vil hendes følser ændre sig for denne smukke blonde fyr? Eller vil Harry som pludselig dukker op skabe flere problemer? I denne historie følger vi Tammi i hendes liv og hendes...