Splittet

OMG!

Kapitel 2.

Da jeg smækkede hoveddøren i ringede min mobil med det samme, jeg så på skærmen og selvfølgelig var det min mors navn der stod der!

"Hallo?" min stemme var fjern og der blev langt på, hvad!? Lagde hun på?

Åårgh ligemeget!

Min mor ringer konstant nu hvor jeg er flyttet væk fra hende og min far for et par måneder siden, men jeg er jo altså 19 så de burde godt kunne vise lidt respekt, som ved ikke at ringe 24/7!

Jeg satte mobilen på lydløs og lagde den fra mig på hylden i gangen, nu skal der bare hygges, totalt alene.

Jeg gik med faste skridt mod køkkenet igennem stuen og fandt hurtig vej til fryseren med isen. Jeg trak jordbær, vanille, chokolade, nuga, karmel isene ud, ja jeg ved det, har mange is! Men hvem elsker ikke is!

Jeg satte alle 1liter bøtter ind på bordet og en ske i en af dem. Jeg satte i løb hen til mit værelse og tog noget mere afslappet tøj på og satte mig i sofaen med den første bøtter is og satte en film på.

...

"Tænk du næsten har spist fem bøtter is!" hun er utrolig det var da helt vildt! Jeg så på hende en gang til, hvordan kan hun tillade sig at vade ind i mit hjem bare sådan!

"Sarah! Hvordan kom du ind!?" skreg jeg og en del mennesker kom ind i min stue, WHF!?

"Slap af Tammi! Døren stod åben og gør dig lige lidt mere pæn vi skal feste!" hendes ord blev nærmest spyttet ud og jeg vendte mig om og så på de andre "OMG!" skreg jeg "Få dem ud! NU!" jeg så rundt på dem alle sammen nogle kendte jeg og andre slet ikke "NUU...!" fortsatte jeg "Tam..-" "Du skal ikke Tammi mig okay!?" afbrød jeg hende, hun så smilende, men forbavsende på mig alligevel "-jeg mener det Sarah du skal ikke starte med at pisse mig af lige nu, få dem ud! Jeg har en aftale i morgen som er vigtig for mig! Og jeg har lige spist alt den is så nu skal jeg slappe af, så få dem ud af min lejlighed! Og det kan ikke gå hurtigt nok!" hun trak i sine skuldre og klappede i hænderne for at få opmærksomheden "Alle ud af lejligheden, nu!" råbte Sarah og så på mig inden jeg skulle lukke hoveddøren OG låse den. Hun kyssede kort min kind "Held og lykke med i morgen og undskyld" hun forsvandt ned ad trapperne og jeg smækkede døren i med knald.

Jeg satte mig tilbage i sofaen og startede min film igen og spiste fortsat af min is jeg havde tilbage.

Jeg tror jeg har set den her film cirka tusinder af gange (Blue Lagoon) og den bliver aldrig dårlig, nogensinde!

Jeg så på hvordan regnen faldt ned over dem og den omfavnelse de gav hinanden, kysset de kysser og dansen. Tror jeg skal græde...

Prinsessen får sin prins, drengen får sin pige, hovedpersonen kommer på rette spor igen osv. alle de lykkelige slags slutninger der findes plus den her, er amazing!

Jeg slukkede filmen og så mod køkken uret jeg lige kunne skimte og rejste mig så op for at stille det overskydende is i fryseren, klokken var allerede blevet 18 tænk at tiden kan gå på den måde med bare én film, jeg fandt min mobil igen og den var spammet, jeg plejer at tjekke den sådan regelmæssigt og nu er min Twitter, Instagram, Facebook og selv Snapchat spammet, iiirgh!!

Heldigvis er det bare det samme lort der bliver spammet om og om igen, jeg smilte for mig selv over et sjovt billed og scrollede videre...

Jeg lagde mobilen fra mig og kastede mig i min seng jeg var havnet ved og så op i luftet i nogle sekunder før jeg fik det sygeste chok igen, af min dørklokke, selvfølgelig!

Jeg rejste mig op og gik mod hoveddøren og åbnede den, min nabo?

Han kiggede på mig og jeg fik endelig sagt noget "Ehm yea?" han rystede lidt på sit hoved og så så på mig med et smil "Hej Tammi, jeg ville høre om du ville have nogle kage vi har bagt, vi har bagt alt for mange?" vi? Og kager? Den her dag kan ikke blive mere mærkelig.

"Ehm jo tak det lyder dejligt

Hr. Martin og hvem har du bagt kager med?" han smilte lidt mere til mig og svarede "Min nevø, han er endelig hjemme og ville bage, det lyder sjovt, men jeg får ham til at komme med en masse til dig" jeg nikkede smilende igen og hørte ham forsvinde, en lyd lød indefra af, sikkert mit værelse og en rømende stemme lød bagfra mig af jeg vendte mig om og en dreng på cirka 15 år stod med den største æske jeg længe har set, han smilte til mig og gav mig æsken og gik igen... Mærkeligt bare sådan at gå...?