Splittet

Crying Out

Kapitel 18.
<I thought I knew what real paint felt like>

Jeg blev mens de andre gik.

Niall blev mens de andre gik.

Hvorfor?

Jeg vil ikke tale med ham, eller vil jeg? Nej.

"Hey" hans stemme forskrækker mig og jeg vender mig om i chok "Hi" mumler jeg lavt. Hans blik holder mit fast og jeg ved ikke hvorfor jeg ikke ser væk, hvorfor jeg ikke ignorer ham. Han var mig utro.

"Så hvordan går det?" han smiler svagt til mig "Fint" svarer jeg og jeg mærker den akavet stilhed sænke sig over os inden den bliver brudt igen "Jeg savner dig"

W. H. A. T ?

"Det kan jeg forestille mig" siger jeg med så meget sarkasme, at det ikke kan overhøres. "Er du stadig sur?" "Ja, men jeg prøver at ignorere det faktum, at du var mig utro. Så det går nok" overhovedet ikke, jeg kunne rive hovedet af ham, dræbe ham.

"Tammasia? Please tilgiv mig" "Kald mig ikke det! Det har du ikke ret til, kun min kæreste har! Og nej jeg tilgiver dig aldrig for hvad du gjorde, det kan jeg ikke. Jeg kan leve med at se på dig næsten hver dag, høre dig, men tilgive dig. Nej" "Du... Je-g, jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg forstår dig... Og du må virkelig, virkelig, VIRKELIG undskylde! det hele" jeg mærker mine øjne løbe i vand "Det er utilgiveligt Niall, utilgiveligt!" jeg røster grædende på hovedet "Utilgiveligt" "Jeg ved det, du må ikke græde, please lad hver med at græde. Jeg kan ikke lide at se, at den pige jeg elsker aller mest i verden græder" tårerne bliver være, jeg sidder og hulker foran ham, som et lille barn. Jeg har aldrig rigtig grædt, jeg er aldrig rigtig brudt sammen, men jeg gør det snart. Jeg fjerne tårerne og samler modet "Niall, stop" får jeg frem sagt, han kysser mig og jeg puffer ham væk, hans læber har vores mod hendes og jeg er ikke hans kæreste mer. Jeg giver ham en lussing "Stop! Hvordan kan du gøre det mod mig, mod Harry!?" jeg begynder at græde igen "Nej, nej jeg vil ikke!-"

Zayns synsvinkel:

"Pas på du ikke taber maden så kender jeg en, der bliver meget sur!" siger Liam mens han griner og vi går ind i gangen "Tammasia! Lyt! Jeg elsker dig af hele mit hjerte og jeg er ved at dø ved tanken om ikke have dig, være sammen med dig, nyde din personlighed, den jeg forelskede mig i. DIG. Jeg ved jeg har gjort noget der er utilgiveligt, og jeg forstår dig godt, men fortæl mig at du ikke elsker mig mere, fortæl mig det nu. Jeg kan simpelthen ikke leve med ikke at kende svaret" Tammis gråd bliver højlydt "Jeg elsker dig-" hun hulker. Døren smækker bag mig og jeg vender mig om, Harry er væk. "ikke mere, du tabte min kærlighed da du var mig utro, jeg elsker Harry, han betyder alt for mig! Mere end noget andet og du skal aldrig og jeg mener aldrig? kysse mig igen uden videre. Jeg har en kæreste!" fortsætter hun og bryder ud i gråd "Lad mig så være!" hun løber forbi os grædende og ind på Harrys værelse.

"Jeg finder Harry" siger jeg og går ud af døren, "HARRY! HVOR ER DU!?" råber jeg og ser mig omkring. "HARRY!?" "HVAD!?" råber han surt tilbage til mig og jeg bliver lettet et kort sekundt, jeg finder ham ved enden af vejkanten. Jeg går mod ham med faste skridt og sætter mig ved hans side "Hey hvad sker der?"

Han snøfter og der går det op for mig, at han græder "Hey man" jeg ligger en arm om ham "Hvad sker der?" "Hun elsker ham, hun elsker ham Zayn, forstår du? Hun elsker ham stadig, hvorfor er hun så sammen med mig?" jeg klemmer om ham kort "Hun elsker ham ikke, du hørte hende ikke tale færdig. Hun græd, hun græder nok stadig. Hun brød sammen efter hun havde fortalt ham, at han ikke skulle kysse hende, og at efter han var hende utro forsvandt hendes kærlighed til ham, og at du betyder alt for hende. Det er dig hun elsker, hvilket jeg ikke forstår, hvem gider at være sammen med en, der græder?" det sidste griner jeg og jeg små griner også selv "Sagde hun det? Kyssede han hende!?" "Ja hun gjorde, hun er noget særligt og er det ikke også officielt at i er sammen? Hun gjorde det officielt, hvorfor skulle hun ikke elske og holde af dig? Og at Niall kyssede hende skal du ikke være bange for hun kan sikkert selv forklare den del bedre" han smiler til mig og tørre sine øjne med højre hånds håndryg "Du har ret"