Splittet

Hvad!

Kapitel 8.

Tammi's synsvinkel:

Der er gået en uge siden festen og jeg har snakket en del med drengene.

Ja Harry og jeg har ikke haft de bedste samtaler efter det han havde fortalt mig, Louis er blevet som en bror for mig, Niall er min...

"Hallo Tammi?" en hånd blev svunget hen foran mit blik, oh det glemte jeg at sige jeg er hjemme hos Nialler.

"Ehm ja hvad?" fik jeg sagt og han smilte sit dejlige smil "Høre du overhovedet efter?" "Sorry sorry sorry! Jeg sad i mine egne tanker, hvad sagde du?" han grinte bare fjovet af mig og jeg puffede til ham.

"Hey!" sagde han og puffede igen så jeg rullede ned af sengekanten og landede med et bump på gulvet "Av!" snerrede jeg og tog mig til ryggen "Er du okay?" et blond hoved stak ud over sengekanten og jeg kunne ikke lade vær med at grine "Nej egentlig ikke!" fik jeg grint mens jeg ømmede mig.

"Skal vi se en film?" jeg så på ham og nikkede så til hans forslag "Ja, hvilken?" han smilte "Hvad med en gyser?" selvfølgelig vil han se en gyser "Fint fint"

Jeg satte mig hen ved siden af ham i sengen og han startede filmen, omg jeg tror jeg skal dø!

Jeg drejede mit hoved ind mod ham og hans arm fik snoet sig om mig for at holde om mig.

Jeg så på skærmen igen og et skrig forlod min mund, jeg lagde mig hoved ind til hans bryst og jeg kunne mærke Niall smile ved det.

Den lille pige gik alene ned af trapperne, alene ned? Hvorfor? Hun dør jo! "Gå ikke derned" hviskede jeg og før jeg vidste af det skreg jeg som en sindsyg og smækkede computeren sammen, mens Niall's grin fyldte rummet.

***

"Jeg vil smutte nu" fik jeg sagt og han så uforstående på mig "Hvorfor klokken er jo kun syv?" "Jeg skal hjem af" fik jeg sagt og tog mine sko på "Bliv vi kan have pyjamas party, jeg kan ringe til drengene?" jeg smilte "Nej jeg skal være sammen med min veninde her i aften, men pyjamas party lyder ellers super dejligt" han smilte et svagt smil.

"Okay ringer du når du er hjemme?" jeg smilte og nikkede til ham "Og pyjamas partyet holder vi snart det lover jeg" sagde han og gik hen mod mig med min jakke i hans hænder.

"Så snakkes vi" sagde han da han havde givet mig min jakke "Jep" jeg gav ham et kram og kyssede hans mund han gengældte hurtigt kysset og før jeg vidste af det var jeg løbet ud af døren i en fart.

"TAMMI!!!" råbte han efter mig, hvorfor kyssede jeg ham også?

Hvorfor kyssede vi!?

Niall's synsvinkel:

Hun plantede sin dejlige bløde læber mod mine og jeg husker dem tydeligt. Bløde, meget bløde perfekte små jordbær farvede læber der passede perfekt mod mine.

Men før jeg vidste af det var hun løbet ud af døren "TAMMI!!!" fik jeg råbt efter hende, men intet svar selvfølgelig.

Tammi's synsvinkel:

Jeg smækkede hurtigt døren i efter mig ind til Sarahs lejlighed "Tammi er det dig?" Sarahs stemme lød fjern i gangen og jeg tog mit overtøj af "Ja" svarede jeg og gik ind i stuen "Var du ikke sammen med ham drengen?" jeg smilte og satte mig ned ved siden af hende "Jo, men jeg sagde vi to skulle være sammen" "Du lyver! Hvad er der sket?" hvorfor skal hun også kende mig så godt.

"Jeg har måske kysset med Niall to gange" "Niall! Hvem? Hedder han det?" "Ja det har jeg ikke fortalt, han hedder Niall, over lækker!" hun smilte. "Min bror hedder Niall" sagde hun ud af det blå.

"Niall? Snakker i om Niall?" Sarahs mor stod i døråbningen til stuen og smilte "Ja, nej" sagde Sarah og kiggede irriteret på din mor.

"Tammi vil du ikke spise med i morgen? Niall kom også og Sarah skal være lidt sød" jeg smilte "Nej hun kan ikke" sagde Sarah hurtigt "Jo jeg vil gerne komme" sagde jeg for at irritere Sarah og smilte "Okay godt så kom kl.18:00 okay?" jeg nikkede og hun smuttede ud.

"Hvad skulle det til for!?" snererede Sarah af mig "Hvad! Jeg vil gerne"

(Undskyld for et kort kapitel. Skal nok opdatere igen snart.

Hvad mon der sker? Til middagen? Vil Niall og Tammi blive forlegne? Og hvad vil Sarah mon sige? Read it!)