Box and family.

129 14 4
                                    

Kapitel 20.

<Old and new>

Jeg har tænk på det brev siden...jeg fik det! Hvilket er fire dage siden nu. Jeg har fået skrevet sangen færdig og skal nu have Nialls hjælp, uuurgh!

Men Simon siger, det jo.

"Hey! Niall!" jeg braser ind i deres lille øve lokale for at, afbryde dem. De kigger alle fem på mig, mens de venter på at jeg skal sige noget mere. "Simon siger at, du åbenbart skal hjælpe mig med guitar spillet til den sang jeg har skrevet. Og det skal være nu for vi skal bruge den i morgen til noget Louis og jeg har aftalt vi skal, hvilket jeg fortæller bagefter, men ja, find din guitar." siger jeg forpustet, hvis vi skal besøge Nellie i morgen skal guitar spillet være i orden.

Han trækker sin guitar frem og sætter sig lidt bedre op, så han sidder ordenligt med guitaren på sit skød. "Jeg har valgt at, kalde sangen Kid In Love, hvilket passer perfekt!" jeg giver dem alle et eksemplar af teksten og for nynnet melodien til Niall, der hurtigt regner den ud og får den skrevet ned på et papir.

Jeg sætter mig hen ved siden af Harry, der ligger en arm om min talje i et fast, men afslappet greb.

Efter at, have øvet i jeg ved ikke hvor lang tid stopper vi. Tre timer. "Så hvad sker der så?" spørger Zayn efter at, de alle har siddet og rost sangen til skyerne. Jeg forklarer dem om brevet, Nellie og om hvad Louis og jeg har snakket om. Er de med på den. Louis skal jo, han har jo noget af æren, Harry har intet valg, hvis han gerne vil gøre mig glad, hvilket jeg går udfra at han godt vil. Og de andre drenge, hopper med på idéen.

<><><>

"1.2.3.4. And Liam you stay exactly were you are, because you - are - per - fect" griner jeg, efter jeg har sunget delen ved bordet for mig selv. Haha. Harry flytter lidt på sig og jeg ser mod ham, han griner lavmælt, hvilket får mig til at grine endnu mere. "Så har du en yndlings sang?" "Fra jeres albums?" spørger jeg Liam tilbage, der sidder med et stort spil over min lave parodi på Leroy. Han nikker og jeg tænker mig om, "Ehm ikke rigtigt, jeg kender kun nogle af jeres sange inklusiv Best Song Ever jo," smiler jeg "men jeg kan godt lide 18"

"Så hende pigen skal vi altså besøge i morgen?" spørger Niall og jeg nikker for at bekræfte det. Han smiler prøvende til mig og jeg gengælder det med et smalt et, han bemærker det og vælger så at kigge væk. "Jeg vil gerne snakke med hende, gør hende glad. Hun lyder som en meget sød, men knust pige og hun elsker os!"  de griner kort over mit udbrud 'hun elsker os!' og stikker min gaffel i min mund igen.

Små snakken begynder mellem drengene og gad vide hvordan Sarah har det? Jeg har ikke hørt fra hende eller Theresa. De har det vel godt.

"Hvad tænker du på?" jeg blinker med mine øjne, vender tilbage fra mine tanker. "Ehm Sarah, jeg har ikke hørt fra i hende i noget tid nu" Harry kigger kort på de andre og holder sit blik ved en, Niall. "Niall ved du noget?" spørger Harry, men Niall ryster på hovedet. Han er en dårlig løgner. "Okay! Hun ringede til mig forleden, that's it!" "Sagde hun noget specielt?!" snerrer jeg af ham og han giver først Harry et spydigt blik, hvor efter mig.

Hvad er hans problem?!

"Hun sagde noget med at, Dan og Jenna har fundet noget, en kasse or something på loftet med dit navn på" Det kan ikke passe! "Hvornår ringede hun?" "Ehm... Næsten en uge siden" "HVAD! OG DET HAVDE DU IKKE TÆNKT DIG AT FORTÆLLE MIG ELLER HVAD?!" jeg mærker mit syn bliver sløret og rejser mig brat op, da stolen vælter bag mig. Jeg løber ud i gangen får taget mine sko på og sikre mig at min mobil er i min lomme, og så er jeg ude af døren.

Hvorfor fortalte han mig det ikke?

Hvorfor siger han det først nu?

Min lomme vibrerer og jeg trækker min mobil op, Harry. Jeg kan ikke svare, jeg retter mit blik mod vejen igen. Jeg tog Harrys bil, Mercedes sølv. Og har nu ellers bare kurs mod min destination.

SplittetWhere stories live. Discover now