Splittet

Illusion

Kapitel 11.

Jeg vågnede ved et lille ryk i min mave og slog øjnene op, jeg så mig omkring - Niall's værelse. Jeg smilte for mig selv og mærkede lette åndedræt bag mig, Niall sov vidst stadig. Hans arme lå let om min mave, vi ligger i ske! Haha ske! Som i en ske! ... Nej den var ikke skov.

Drop dine lamme jokes Tammi.

"Godmorgen smukke" jeg fik et kort chok og vendte mig så besværet om mod ham, min næse lå mod hans mens han smilte fjovet til mig - Vi dyrkede ikke hinanden i går, just so you no it! "Godmorgen selv" smilte jeg til ham, han rettede lidt på hans greb om mig og trak mig helt ind til ham. Et kort fnis undslap min læber og han gav min er kort smil inden han kyssede mig intimt og let, jeg lagde mig ind til hans bare bryst og tegnede lette cirkler på hans hud ved hans boksers kant.

"Hey Niall skal du bare ligge der hele dagen de andre er på vej?" et skrig undslap mine læber og jeg trak dynen over mig så Niall mistede det meste af den "Oh! Det må I meget undskylde jeg troede ikke hun var her" "Louis din røv!" snererede jeg af ham, Nialls hånd flettede sig ind i min og jeg kunne ikke lade være med at smile "Åh hvad laver I? Jeg er her!" Louis den nar. Kommer her og ødelægger Niall's og mit sweetie moment. "Slap dog af din tøs" sagde jeg og grinte "Vi har ikke lavet noget en fjortenårig ikke må" grinte Niall og vi brød begge ud i grin.

Han hoppede hen i sengen til os og satte sig i fodenden og så afventende på os "Såååå...!?" sagde han og gjorde tegn til at vi skulle sige noget "Hvad?" spurgte jeg ham om og satte mig op ved siden af Niall. Niall tog lidt fat i dynen så vi begge igen var under den "Er i kærester nu?"

"Hey er her nogle!?" en masse larm lød og jeg tror Niall kunne mærke at jeg var godt irriteret "Louis ud!" sagde han så og jeg kunne ikke lade vær med at smile, Louis gik fornærmet ud fra værelset og lukkede døren efter sig.

Jeg lagde mig ned i sengen igen og sagde med et skævt smil "Godnat Nialler" "Hey hey hey!?" jeg så op på ham "Hvad?" spurgte jeg, han lagde sin ene arm om mig og lænede sig ind over mig. Jeg så op i hans blå øjne med mine skov grønne "Har nogen nogensinde fortalt dig at du har vildt smukke øjne?" igen igen fik han mig til at rødme "Ja. Du har" smilte jeg til ham han gav mig et kort kys på munden "Vil du være mine kæreste Tammasia?" jeg begyndte at grine, jeg elsker at han bruger mit rigtige navn det lyder bare godt når han siger det "Ja det vil jeg gerne" svarede jeg smilende og gav ham et intimt kys.

"Hey kommer i?" jeg reagerede ikke, Niall reagerede ikke. Vi havde vores moment som ingen skulle ødelægge.

At synes at alle drengene er lækre måske en mere end den anden er noget andet end det her, at være forelsket føles dejligt og let når man bare er glad og kærlig mod hinanden og sommerfuglene der konstant er der, bliver kraftigere når man ser personen, snakker med/om personen, høre om personen- (du kender sikkert følelsen, hvis du har indrømmet det overfor dig selv og bare blive ør når han er der. Det svært, men prøv!)

Hvad med Harry?

Det ved jeg ikke, hvad med ham?
Er du ikke også vild med ham?

Nej det er ikke det samme.
Ikke det samme? Jo det er det samme, du har bare valgt for at gøre det nemere for dig selv.

Nemere for mig selv? Gider du lige!
Du? Jeg er dig! Det kan godt være at du har valgt Niall, men Harry vil give Niall, dig og ikke mindst dine følelser problemer.

Nej det er slet ikke som det ser ud til! Jeg elsker Niall og det kan ingen tage fra mig og slet ikke min stædige side!
Det kan godt være du elsker Niall, men du har også følelser for Harry. Jeg kan mærke det, VI kan mærke det, lyv ikke overfor dig selv!?