Splittet

Tror du det lykkes?

Kapitel 16.
<Sorry for vente tiden>

Idéer, idéer, idéer... Kom nu find på noget! Tammi det kan ikke være så svært! "Hvad laver du?" Louis kommer gående mod mig og jeg gemmer hurtigt min blok væk. "Ikke rigtig noget, vil du være sød at gå?" "Er du stadig sur over at vi kastede dig i vandet? Det er to dage siden!" ja om jeg er sur, mon ikke og derfor skal jeg finde på en plan, idéer?!

"Nej jeg er ikke ptf! nej da jeg laver bare noget, som tilfældigvis ikke vedkommer dig" han tager hænderne op i forsvar, vender om og går. Jeg tager min blok frem og kigger ned på den, okay:
HÆVN
1. Jeg kunne skubbe dem i vandet.
2. Jeg kunne tegne på dem med en touch og hælde vand ud over dem mens de sover.
3. Ydmyge dem og have det på film så jeg kan se det om og om igen.
3'eren er bedst! Absolut! Men de er alle lamme! Jeg må finde på noget bedre. Meget bedre!

"Hvad laver du? Louis siger du er sur" Harry kommer ind, lukker døren automatisk efter sig og låser døren, hvorfor låser han den?
Hvorfor låser du den?!

Jeg fjernet hurtigt min blok ind under sengen, men han opdager det og selvfølgelig bliver han nysgerrig. Jeg må ændre emne "Hey smukke, lyst til at lave noget?" jeg smiler sødt til ham og det ligner at det hjælper lidt "Ja nu siger det så kan jeg da nævne nogle ting" han smiler lumsk, lumske Harry kan jeg godt lide.
Han virker sexet og charmerende.

"Uuuh kan du?" siger jeg lumsk og måske lidt slesk til ham, han må ikke opdage min hævn. Han går hen mod mig og tipper mig bagover i sengen mens han ligger oven på mig, med støtte fra hans arme. "Du ved godt hvordan jeg reagerer på det toneleje" jeg nikker fnisene til ham og smiler sødt "Ja det gør jeg" "Hvorfor gør du det så?" "Fordi jeg kan" han smiler sit søde charmerende smil, der viser hans smilehul og jeg dør et kort sekundt. "T jeg ved godt du prøver at fjerne min opmærksomhed fra hvad du lavede før, jeg er jo ikke dum" siger han lige pludseligt, aargh! nederen. "Du har en pæn mave" jeg smiler endnu mere "Jeg har t-shirt på?" "Mmm" mumler jeg bare mens mine hænder finder vej under hans trøje og ind på hans dejlige trænet mave, han spænder et kort sekundt, men giver sig det næste "Søde T stop det der" "Stop hvad?" "Stop med at røre min mave" jeg gør som han siger og flytter hænderne op til hans bryst, han griner fjovet til mig og kysser mig så, endelig!

Jeg kører min hænder op igennem hans trøje og op i hans hår, hans dejlige brune, krøllede hår. Årgh hvor jeg dog elsker den dreng!

"T ikke nu" "Du startede krøltop" han griner og ryster smilende på hovedet "Du er for meget" han kysser mig igen, intimt og seksuelt, jeg giver et lille piv fra mig og han smiler under kysset. Han fjerner sit hoved og kigger mig i øjnene "Næste gang du ændre emne falder jeg ikke for det igen" jeg smiler bare "Nej nej så siger vi det" siger jeg hurtigt og hiver i hans trøje og får den trukket af ham med lidt hjælp fra ham selv, jeg kysser begge hans fugle på hans bryst og kigger op på ham.

Jeg låser mine hænder fast i hans hår og trækker ham ned mod mig og mine læber møder hans. Jeg må være i himlen, er han himlen? Hans tunge sniger sig ind mod min og jeg nyder hvert et sekundt. Jeg mærker lidenskaben og freden. Og ham.

Han hiver mig stille op og trækker min t-shirt af mig og lader den falde ned på gulvet til hans egen.

Hans hænder er kolde, men bløde og de små strøg de laver på min bare hud ignorer min krop ikke. Kuldegysninger skyder op i min krop og jeg vrider mig lidt under ham ved følelsen. Begge vores vejrtrækninger har ændret sig. Hurtige, dybe, svære, men alligevel gør den mig mere opsat på hvad jeg, vi har gang i.

<><><>

"Jeg elsker dig" stemmen er hæs og heg mærker ham smile. Jeg drejer mit hovedet og der op på ham fra hans bryst, han planter et kys på min mund, som kræver mere, hvilket han tager i mod. Jeg følger hans mund, mit hoved løfter sig og jeg er nødt til at støtte mig til sengen for at golde balancen. Mit hoved er lige foran hans og jeg ser han i øjnene, hans grønne grønne øjne "Jeg elsker dig mere" siger jeg så og kysser ham hurtigt inden jeg ligger mig ned igen og han placere sin arm rundt om mig i et fast greb. Som om han ville miste mig, hvilket ikke vil ske.

Hvordan kan man elske nogen på så kort tid?
Godt spørgsmål, det burde vi jo vide.

Burde jeg, jeg mener vi? Jeg er lige kommer ud af et forhold jeg troede virkelig det var ham, der var den jeg elskede.
Åbenbart ikke. Du, jeg mener vi havde følelser for dem begge. Det ene skulle der noget til som ødelagde det. Og nu, du har altid kunnet lide ham og sagde ja da han også kan lide ham ellers havde du ikke sagt ja, du havde ikke fortalt ham om Brandon, du havde ikke elsket med ham og du havde da slet ikke givet dig fuldt ud for et forhold hvis det ikke betød noget for os. Eller hvad?

"Hvad tænker du på smukke?" jeg smiler ved lyden af ham, hans stemme og trækker så på skuldrene. "Dig og mig, os. Alt sammen" "Fortryder du noget?" "Nej! Nej selvfølgelig ikke det må du ikke engang spørger om!" han klemmer lidt i taget om mig "Jeg er glad for at jeg måtte Niall" hans smil falmer "For ellers havde jeg jo aldrig mødt dig. Og så skulle jeg leve som single resten af mit liv og bo sammen med katte" han små griner og kysser kort min pande "Må jeg godt kalde dig dit navn? Bare når det kun er os to? Jeg kan forstår hvis du ikke vil have jeg gør det, dit navn er bare smukt, ligesom dig" jeg rødmer jeg kan kun rødme, mine kinder er i hvertfald varme, glohede.

"Ja, ja det må du godt" jeg kysser hans bryst og ser så op på ham "Nårh Tammasia?" jeg løfter et bryn, sejt ikke? Jeg kan løfte ét bryn. Haha! "Jaer?" "Kan du fortælle mig hvad du lavede før jeg kom herind?" "Du kam bare ikke glemme det! Kan du?!" han ryster kort på hovedet og jeg kravler ned i fodenden og bukker mig ned for at tage blokken frem. Jeg vender mig om og ser på ham, han studere mig, og min krop.

"Min hævn" jeg giver ham blokken og venter på hans svar "Hævn for hvad?" jeg ser dumt på ham "For det med vandet, og jeg vil vælge 3'eren" han smiler til mig som om jeg er dum og ryster kort på hovedet "Du er ikke hel klog" jeg rynker kort panden og siger så:"Og du skal hjælpe mig"

Harrys synsvinkel:

Tænk jeg elsker hende. Hun er jo skrubskør! Men hvad kan jeg sige?:
Jeg elsker dig Tammasia.

Alle de forhold jeg har haft betød noget, men det her, det her er ægte kærlighed. Jeg har aldrig følt sådan her før, alle de her mærkelige følelser inden i mig. Det er overvældende! Alle der har fortalt mig hvad kærlighed er, Liam, Louis, Zayn alle deres teorier om hvad kærlighed er. Jeg forstår dem, på en eller anden måde så forstår jeg dem, endelig.

<><><>

"Tammi tror du det lykkedes?" jeg hvisker, sikre mig at ingen af drengene hører mig "Jep, det har det bare, det skal ikke være forgæves" hun smiler til mig, hendes øjne stråler, lyser op og jeg smiler ved synet af hende. "Er kameraerne oppe?" "Tjek" siger jeg som svar på hendes spørgsmål...

|| Så Zayn forlod alt... Jeg har min mening om alt det her, men det er hans beslutning. Vi skal stadig støtte drengene de ér One Direction nu og betyder alt for mig i hvertfald. Zayn vil altid have speciel plads, vil altid være en del af vores skøre 1D family.
The little boy from Bradford.
#DenmarkThanksZaynForParticipatingIn1D #AlwaysInOurHeartsZaynMalik

Zayn forlader ikke min ff, i hvertfald ikke foreløbig. Går jeg ud fra. Det bliver vente tiden hver om hvad der sker med ham.
/Skriv gerne til mig, jeg vil gerne høre din mening, dine følelser omkring alt det her./

Vil Tammi og Harrys plan lykkedes? Hvad går den egentlig ud på? Og hvad sker der mon?

Just keep comment, vote & follow!
- N Xx||