De Sorte Vinger

Kapitel 1: Intro

Blodet dryppede langsomt ned af kniven i mandens hånd. Jeg kiggede panisk op på ham med store øjne, imens han med lange langsomme skridt kom hen imod mig. Min hjerne skreg at jeg skulle rejse mig og løbe, men jeg var som fastfrosset til stedet.

Han var kun en armslængde fra mig, da han stoppede lige foran mig. Hans mørke blå øjne borede sig ind i mine. Jeg sad stadig på knæ, på det bløde gulvtæppe der dækkede hele stuen. Han bevægede sin højre arm tilbage, før han med en hurtig bevægelse svang den fremad mod mig. Jeg lukkede mine øjne og spændte alle mine muskler i min krop, for at forberede mig selv.

Mine øjne fløj op samtidig med et øre skærende skrig forlod min nu vidt åbne mund, da jeg mærkede smerten i mit bryst. Jeg kiggede ned og så skaftet af kniven stikke ud af mit bryst. Jeg prøvede at skrige igen, men kun en halvkvalt gispen undslap mine læber. Mine rystende hænder greb ud i luften, desperat efter noget at støtte mig til. Da de ikke kom i kontakt med andet end den tomme luft, faldt jeg bagover. Min krop og mine øjenlåg begyndte at blive tungere, mens min mund fyldes med blod. Han stod bøjet hen over mig, med hans smukke mørkeblå øjne. Tårerne kom som en storm og gjorde mit syn slørede, før jeg lod sløvheden tage over og jeg lukkede mine øjne.

Jeg åbnede mine øjne og satte mig hurtigt op i min seng, mens jeg gispede efter vejret. Jeg knyttede min højre hånd om den bløde dyne under mig, mens den venstre fløj op til mit bryst. Jeg sad med lukkede øjne og tog dybe indånding i noget tid, før jeg fik styr på mine tanker. Selvom det var det samme mareridt som har hjemsøgt mig de sidste 3 år, gav tanken om det mig kuldegysninger.

"Det er en drøm. Det er en drøm. Han er her ikke. Han kan ikke gøre dig noget længere." Mumlede jeg for at berolige mig selv. Jeg slap dynen og rakte ud efter natlampen ved siden af sengen. Lampens lys oplyste hele det lille rum. Jeg lod et suk undslippe mine adskilte læber, da jeg nu kunne bekræfte at jeg var alene. Mine øjne vandrede hen på vægen over døren, hvor et lille gråt ur hang. Klokken var 4:47, men jeg vidste at intet godt ville komme ud af at lægge mig til at sove igen, så jeg rev den varme og komfortable dyne af mig. Jeg svang mine ben ud over sengekanten og satte dem ned på det kolde trægulv. Jeg gned søvnen ud af mine øjne og rejste mig og slæbte mine fødder, hen foran mit skab. Jeg gabte mens jeg åbnede skabet og kiggede på den lille smule tøj jeg ikke havde pakket. Jeg valgte en løs hvid trøje, et par blå cowboybukser og mine sorte kondisko.

Jeg stod foran spejlet og kiggede vurderende tilbage på mig selv. Lampens skær fik mine lyseblå øjne til at skinne, og kastede skygger hen over mit ansigt. Jeg lod fraværende mine fingre glide gennem mit lange lysebrune hår, som nåede ned til midten af min ryg. Jeg flettede mit hår, mens jeg gik rundt i rummet for at tjekke om jeg havde overset noget da jeg pakkede. Det passede med at jeg nåede til mit skrivebord, da jeg viklede elastikken fra mit håndled rundt om enden af fletningen for at holde den på plads.

Det eneste der var tilbage på det lille hvide skrivebord, var en lille cylinder af træ. Jeg samlede den op og drejede den rundt i min hånd. Den var cirka 50 centimeter og passede perfekt i min hånd. Jeg lod undersøgende mine fingre glide hen over den glatte overflade, indtil jeg fandt den lille knap på midten. Med et klik foldede staven sig ud til sin fulde størrelse. (170 centimeter) Jeg drejede den rundt i min hånd og smilede ved følelsen af det kolde træ mellem mine fingre. Jeg gav den et hurtigt sving fremad og nikkede for mig selv, før jeg trykkede på knappen igen. Efter staven var klikket sammen, lagde jeg den forsigtigt ned i min taske, før jeg lynede den.

Jeg svang tasken over min skulder, og gik mod døren. Jeg tøvede med at tage i dørhåndtaget og vendte mig om for at se på det lille rum en sidste gang. Det var ikke noget stort, men det havde været mit hjem den sidste uges tid. Med de hvide vægge, det sorte gulvtæppe og de mørke møbler, var det en modsætning i forhold til det farverige værelse som jeg havde vokset op i. Jeg smilede ved tanken om mit barndomshjem, mens jeg lukkede døren bag mig. Jeg fortsatte ud på den lille græsplæne der omringede huset og ud på fortovet. Min hvide motorcykel stod præcist hvor jeg havde efterladt den, med min matchende hjelm hængende på styret. Jeg svang mig selv op på sadlen og hev hjelmen over mit hoved. Motoren spandt under mig, da jeg drejede nøglen i tændingen og jeg nød den beroligende lyd. Jeg gav huset et hurtigt blik over min skulder, før jeg kørte ned ad vejen med fuld fart.