De Sorte Vinger

Kapitel 16: Tid til træning

Jeg vågnede ekstra tidligt i morges, så jeg kunne fuldføre min plan.

Jeg gik stille ind i køkkenet, og begyndte at lave æg og bacon, jeg sørgede for ikke at lave for meget larm, så jeg ikke ville vække drengene. Da jeg var færdig med maden, dækkede jeg bord og gik ind på mit værelse for at skifte tøj.

Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og tog en sort t shirt på med et par lyseblå korte shorts.

Jeg gik hen imod køkkenet igen. Jeg satte mig ved bordet og kiggede på uret, over ovnen. 6:59, kun et minut til drengene ville vågne. Da klokken slog 7 rungede lyd af røgalarmer igennem hele huset. Og få sekunder efter kom Josh, Nathan og William løbene i fuldt fart ned af gangen, imens de holde sig for ørene. Da de nåede køkkenet stoppede den høje hyle lyd igen. Jeg var ved at dø af grin, da de så mig, deres ansigter var smadret og de lignede nogle som kunne falde om hvert sekund. Jeg grinede så meget at jeg faldt ned fra min stol, og jeg hvinede i smerte da min ryg ramte det hårde stengulv, men jeg rejste mig hurtigt op og satte mig ved bordet igen. "Jeg har lavet morgenmad" sagde jeg og prøvede ikke at grine igen. De satte sig ved bordet og begyndte at spise.

Efter lidt tid med stilhed

"Kunne i lide jeres opvægning!" spurgte jeg og brød ud i en ustoppelig latter igen. Josh rullede med øjnene og William knurrede af mig.

"Hvad er din plan for i dag?" spurgte Nathan og spiste et stykke bacon mere.

"Har i ikke et træningsrum her i huset?" spurgte jeg, selvom jeg allerede kendte svaret. De nikkede og jeg smilede et meget stort smil til dem.

"Vi skal træne i dag" sagde jeg og rejste mig fra bordet.

"Hvorfor skal vi dog det?" spurgte Nathan og kiggede ned på sine hænder.

"Det hjælper mig med at tænke på noget andet, så det er det vi skal i dag.......Så skift jeres tøj og mød mig i træningsrummet om 5 minutter" sagde jeg og begyndte at gå imod træningsrummet.

Fem minutter senere

Jeg stod i døråbningen, og ventede på drengene, men de var ikke kommet....Endnu.

Jeg hev min telefon op fra min lomme og trykkede på en knap, som fik alle røgalarmer i hele huset til at starte igen. Efter et minut kom drengene løbene ind af døren iført træningstøj. Jeg stoppede røgalarmerne og lagde min telefon væk igen.

"Hvorfor tog det jer så lang tid?" spurgte jeg. De svarede ikke.

"Skal vi starte med træningen?" spurgt jeg. De nikkede, uden at protestere. Jeg gik hen i enden af rummet, hvor nogle madrasser dækkede væggene og gulvet.

"Angrib mig" sagde jeg og pegede på Josh.

"Hvad er det du snakker om?!" udbrød han.

"Hør her vi har alle brug for at få luftet ud, og få brugt vores frustrationer. Så jeg gentager, agrib mig!" Josh gik hen imod mig og slog ud efter mig, men jeg dukkede mig hurtigt og greb hans hånd, jeg vred den om bag hans ryg, hvilket fik ham til at hvæse i smerte. Jeg slap ham og kiggede alvorligt på ham

"Giv mig alt hvad du har, brug dine vampyr evner" sagde jeg.

"Jeg vil ikke skade dig" svarede han igen.

Jeg grinede og rystede på hovedet

"Jeg kan heale lige så hurtigt som en vampyr, så du skal ikke være bange for at skade mig" Jeg nikkede til ham, som tegn til at han skulle angribe igen.

Han brugte sin superfart til at løbe hen til mig og slog igen ud efter mig, men denne gang hurtige og hårde. Jeg greb hans næve i sidste øjeblik. Han tog fat i min anden arm og fældede mig. Han holdt mine hænder over mit hovede og hvæsede af mig, før han rejste sig og hjalp mig op igen.