De Sorte Vinger

Kapitel 38: Rød og Sort

"William?!" Nathan ruskede i ham og skreg hans navn. Josh sad i hjørnet med knæene trukket op til sit bryst, mens han dækkede sine øre med sine hænder og holdt sine øjne lukket.

"Selian?! Hjælp ham!" Jeg fik øjenkontakt med Nathan og så desperationen i hans ansigt. Men han må have læst det samme i mit ansigt for han rejste sig og løb hen til mig, Han tog hårdt fat i begge mine skuldre og ruskede mig voldsomt.

"Han er ved at dø!" råbte han ind i hovedet på mig. Jeg kiggede ned på ham. Lukes daggert havde ramt sit mål, Williams hjerte. Nathan stoppede med at ruske i mig og kiggede ned på gulvet for at skjule sine tåre fra mig. Jeg trådte forbi både Nathan og Josh uden at sige et ord, og faldt ned på knæ ved siden af Nathan. Jeg tog fat i hans hånd og til min overraskelse kiggede han op på mig og gav mit et svagt smil, før han igen lukkede sine øjne. Jeg foldede hurtigt mine vinger ud og hev min halskæde af. Jeg lagde halskæden på hans bryst ved siden af der hvor daggerten stadig stak ud. Jeg gav hans hånd et klem og gav ham mit bedtse smile med tåre løbende ned af kinderne. Jeg tog fat i daggerten og rev den ud med en hurtigt bevægelse. Hans armbånd var ingen steder at se.

"Nathan og Josh jeg skal bruge jeres armbånd nu!?" sagde jeg og pressede begge mine hænder ned på hans sår. Nathan kastede sit til mig og jeg lagde det på Williams bryst ved siden af halskæden.

"Josh!?" råbte jeg. Han snappede ud af hans trance og gav mig hans. Jeg lagde den ned med de andre og slap William for at åbne min stav, som lå ved min side.

"Du kan ikke gøre noget!"

"Han er død!"

"Du har dræbt ham...Det er din skyld altsammen!"

"Du kan ikke redde ham!" Jeg kunne høre Lukes stemme i mit hoved.

Jeg holdt begge mine hænder for mine øre og lukkede mine øjne.

"Stop....Hold mund!" skreg jeg og mærkede tårerne fordoble.

"Selina!? Han trækker ikke vejret...Selina?!" Jeg mærkede et hårdt slag over min højre kind og åbnede mine øjne. Det var Josh der havde slået mig. Han stod over mig med røde øjne og blod på hans hænder. Jeg kiggede ned på William og så at han ikke trak vejret. Jeg lagde hurtigt krystallen fra staven, på hans bryst over såret og lagde mine hænder over hans hjerte.

"Ecce tradidi vobis, fortitudinem meam!" råbte jeg og lod lyste der omringede mine krop bevæge sig ned langs mine arme, videre ned til mine hænder og til Williams krop. Alle fire krystaller på hans bryst smeltede sammen med hans krop, efterfulgt af ringen på min finger. Jeg skreg i smerte da jeg kunne mærke lyset og kraften forsvinde fra min krop, men jeg stoppede ikke for Williams sår forsvandt nu langsomt. Og farven kom tilbage til hans kinder. Jeg slap ham først da jeg så hans bryst rejse og falde igen.

"Selina du gjorde det?!" råbte Josh og hoppede begejstret op, men jeg kunne se at begejstringen ikke var gensidigt for Nathan.

"Selina?!" gispede han og kiggede på min ryg. Jeg kunne gætte hvad han kiggede på og kiggede over min skulder på mine vinger.

Den sorte farve spredte sig fra midten af mine vinger og bevægede sig langsomt ud mod hver ende. Jeg hulkede og kiggede væk.

"Hvad...Hvorfor?" spurgte Nathan lamslået da mine vinger nu var kuld sorte, som min brors havde været. Det betyder at han er død nu. Jeg skreg af mine lungers fulde kraft og holdt mine hænder op fra mine øre.

"Nu har du gjort det søster.....Nu vil du dø en langsom og smertefuld død helt alene og til hvilken nytte?" råbte han igen i mit hoved. Jeg rejste mig forskrækket op og kiggede forvirret rundt uden at se andet end mørke.

"Jeg gjorde det for kærlighed! min kærlighed til disse tre drenge er langt stærkere end nogen kærlighed du nogensinde har følt! Du tager fejl det er ikke min frygt der gør mig svag, det er frygten for at miste dem som giver mig styrke!" Skreg jeg tilbage og åbnede mine øjne og kiggede rundt i rummet. Josh og Nathan kiggede forbløffed på mig med tåre trillende ned af kinderne, jeg vidste ikke om de var af glæde eller sorg, men de smilede til mig. William åbnede ikke sine øjne, men han trak vejret i normalt tempo nu.

Smerten i mine vinger og mit bryst var ved at blive uudholdeligt nu. Jeg lod mig falde ned på knæ igen og tog mit til brystet.

"Selina, hvad er der galt?!" spurgte Josh og var ved mine side på et sekund. Jeg flyttede hænderne fra mit bryst og så at de var røde ikke kun af Williams blod, men også mit eget. Jeg gispede efter vejret da blod fyldte min mund. Josh hjalp mig ned at ligge og drejede mit hoved så jeg kunne spytte blodet ud på gulvet. Jeg spyttede det ud og gispede igen efter vejret, tåre af smerte og anstrengelse fyldte mine øjne.

"Selina hvad sker der?!" spurgte Nathan og var nu også ved min side.

"Et...Liv....For....Et liv" hviskede jeg mellem hosten. Og hostede mere blod op. "Nej...Selina du kan ikke forlade os......ikke nu" hviskede Josh og gav min hånd et klem. Nathan snøftede og tog min anden hånd ind i begge hans.

"Det er okay....love mig i vil passe på hinanden for mig. Og at i vil smile snart igen,Okay?" hviskede jeg og mærkede at det blev svære at trække vejret.

"Det lover vi" sagde Josh efterfulgt af Nathan. Jeg smilede op til dem.

"Tak" hviskede jeg og mærkede tårerne trillende ned af mine kinder, denne gang var det tåre af glæde.

"t..a..k" hviskede jeg igen og gav begge deres hænder et klem, før jeg med et smil på læben lukkede mine øjne.