De Sorte Vinger

Kapitel 17: Fødselsdagsfest.

Vi sad alle i stuen foran tv'et og drak kaffe, da Josh pludselig spurgte mig

" Heey Selina, hvornår har du endelig fødselsdag?" Det gav et sæt i mig, da jeg kom i tanke om at jeg ikke havde fortalt, dem at det var min fødselsdag i morgen....

"i morgen" mumlede jeg og håbede at de ikke hørte det.

"I morgen!" udbrød Josh og fik de andre til at kigge på os. Jeg nikkede og mumlede for mig selv

"dumme vampyr hørelse " Josh grinede.

"Hvorfor har du ikke fortalt os om din fødselsdag?" spurgte Nathan. Jeg kiggede ned i jorden, jeg kunne ligeså godt fortælle dem sandheden.

"Jeg troede ikke at jeg ville være her længe nok til at det blev min fødselsdag" sagde jeg, nu uden at mumle.

"Hvad ønsker du dig?" spurgte Josh energisk.

"hvad?!" udbrud jeg.

"Hvad ønsker du dig?" gentog han og rejste sig fra sofaen, og gik mod mig.

"H...h..Har .. i tænkt jer at give mig gaver?" sagde jeg og rødmede.

"Selvfølgelig, vil vi da det!" råbte drengene i kor.

"Du er en del af familien" sagde Nathan. En tåre løb ned af min kind, og drengene stivnede da de så den.

"Selina hvad er der galt!?" udbrød William.

"Mener i virkelig det?" spurgte jeg og tørede tåren væk fra min kind. De nikkede og jeg krammede dem en efter en.

"Overrask mig." sagde jeg og grinede.

"OKAY, SELINA, GÅ I SENG!" råbte Josh til mig og pegede på døren til mit værelse.

"Hvad, kl er kun 6?!" pev jeg som et lille barn.

"Bare gør det" sagde han igen,.

"Okay.......mor." grinede jeg og løb imod min dør. Jeg nåede at tog fat i dørhåndtaget, da jeg blevet grebet om livet, og lagt ned på gulvet, af et par stærke arme. Jeg kiggede op og Joshs leende ansigt. Han satte sig på min mave og begyndte at kilde mig. "NEJ...HAHAHAH....STOP. HAHAHH. HJÆLP...!" råbte jeg. Nathan og William kom løbende, men stoppede da de så mig og Josh på gulvet. De begyndte at grine, men gjorde ikke noget for at hjælpe mig.

Efter at jeg blev sendt ind på mit værelse, satte jeg mig på sengen, og kiggede på min billedbog, som jeg havde lagt på mit natbord aftenen før. Jeg bladre gennem de mange sidder, og fandt et billede af mig og Luke som sad og grinede, foran et juletræ da vi var 14 og 17. Jeg fik tåre i øjnene, men tørrede dem hurtig væk jeg lukkede billedbogen og lagde den tilbage på mit natbord. Jeg sukkede og skiftede til mit nattøj og kiggede på klokken, den var 7, så jeg rullede mine gardiner ned og lagde mig ned på min seng, og lukkede øjnene. Og ikke lang tid efter faldt jeg i søvn.

Jeg vågnede ved lugten af pandekager, og satte mig op i sengen. Jeg gned mig i øjnene og gabte. Jeg rejste mig langsomt fra sengen, og gik hen imod mit skab. Jeg fandt et par sorte jeans og en hvid t shirt, med en sort hættetrøje og tog det på. Jeg satte mit hår op i en høj hestehale og gik så stille ud af mit værelse. Jeg fulgte den dejlige lugt af pandekager til køkkenet, men ingen af drengen var der. På bordet stod en stor tallerken fyldt med pandekager, og alle mulige former for morgenmadsprodukter som bacon, alle former for frugter og bær og juice. Min mund begyndte at løbe i vand. Jeg gik tilbage til gangen og kiggede efter drengen, men jeg kunne ikke finde dem nogle steder i huset.

Jeg gik tilbage til køkkenet og satte mig ved bordet. Da jeg lagde mærke til at der var en seddel på min tallerken, jeg samlede den op og læste den for mig selv.