P. Fuglsang

Kapitel 16

Jeg fryser. Der går en kuldegysning igennem min krop, som får mine hår på mine arme til at rejse sig. Jeg ligger blødt med en hovedpude under mit hoved. Jeg er ikke udenfor, men der er koldt her inde. Mit hoved dunker lidt, efter alt den alkohol jeg har indtaget. Jeg sætter mig op og åbner søvnigt mine øjne, som bliver mødt af mørke. Jeg blinker et par gange med øjnene, så de vender sig til mørket. Min kjole ligger på en stol som står lidt væk. Jeg kigger hurtigt ned af mig selv. Min krop er dækket af en stor t-shirt. En alt for stor t-shirt. Heldigvis har jeg stadig begge dele af mit undertøj på. Jeg kan skimte de forskellige ting i rummet. Det er ikke mit værelse.

Sengen rykker sig under mig og jeg giver et gisp fra mig. Jeg bevægede mig ikke, det er ikke mig der rykker på sengen. Jeg drejer langsomt mit hoved mod den anden side af sengen. Alex. Han bevæger lidt på sig, jeg håber ikke, jeg har vækket ham.

"Er der noget galt?" spørger han hviskende med hæs søvnig stemme. Han har stadig lukket øjne. Jeg er ikke sikker på, at han er vågen. Han er halvt vågen. Han snakker bevidst til mig, men uden at kunne huske det senere. "Jeg fryser" hvisker jeg og prøver at tage noget af den dyne, han har taget. Han løfter søvnigt dynen med den ene arm som tegn til, at jeg skal ligge mig ved ham. Jeg tænker det hurtigt igennem. Det er ikke den største lyst jeg har, men jeg fryser og han har varmen. Han har stadig lukket øjne, da jeg ligger mig tæt ind til ham i varmen. Min ryg er mod hans bare overkrop, mens han ligger dynen om os begge. Jeg lukker søvnigt mine øjne.

"Bedre?" spørger han søvnigt mod mit ører. Jeg nikker stille som svar og en kuldegysning går igennem min krop. Den skal lige vende sig til varmen. Alex bemærkede vist min kuldegysning, for han ligger sin arm om mig og trækker mig ind til ham. Jeg smiler, mens varmen spreder sig i min krop. "Paulina" hvisker han søvnigt. Jeg mumler en form for ja og nyder varmen. "Jeg-" han stopper og sukker lavt "godnat". Der går et øjeblik før jeg svarer. "Godnat" smiler jeg for mig selv.

Jeg kan mærke hans dybe vejrtrækning mod min nakke, mens søvnen overtager mig. Hans arm ligger stadig over mig. Jeg føler mig tryg i hans nærvær.

- - - - - - - - - -

Jeg gaber søvnigt og åbner det ene øje på klem. Lyset strømmer ind ad vinduet, som Alex står ved med et par adidas bukser på. Han står med ryggen til, så jeg går ud fra han ikke ved, at jeg er vågnet. Jeg lukker mit øje og nyder varmen fra dynen. Jeg masser mig godt ned i sengen og nyder dens bløde madras. "Ligger du godt?" griner Alex hæst. Jeg kunne smelte af den stemme. Den er stadig som musik i mine ører, hver gang jeg hører den. Om morgenen er den mere tiltrækkende med den hæse og morgenagtige klang. Jeg åbner mine øjne på klem. De bliver mødt af det bedste syn man kan møde om morgenen. Alex der står i sin brune overkrop uden trøje på, med et skævt smil.

Jeg mumler et svar, der ikke er forståeligt. "Det tager jeg som et ja, eftersom du lå og smilte for dig selv" griner han. Jeg ligger på ryggen og kigger op på ham. Han står overfor sengen ved vinduet. Det er lige før, jeg optager hans latter.

Jeg trækker dynen helt op til mit hoved og smiler stort. Han går hurtigt hen til sengen og trækker dynen af mig. Jeg hviner da varmen forsvinder fra min krop. T-shirten jeg har på, går ikke langt ned af mine lår. Jeg når ikke at tænke, før Alex smider sig ovenpå mig. Jeg kommer med et lille støn, da alt luften fra mine lunger bliver mast ud.

Han tager hurtigt fat i mine skuldre og svinger os rundt, så han ligger nederst. Jeg folder mine hænder på hans bryst og lader min hage hvile på dem. Alex ligger sine hænder om bag hans hoved og smiler til mig.

"Har du været oppe i lang tid?" spørger jeg og kigger ham i øjnene. "Et kvarters tid" svarer han. "Hvordan endte jeg her i nat?" spørger jeg undrende. Han ler let, hvilket får hans brystkasse til at hoppe op og ned. Han ler kun, på grund af mig. Hvad har jeg lavet i nat?