P. Fuglsang

Kapitel, 19

Mine øjne er helt åbne. De kigger forventningsfuldt på den lille mekanisme der står på mit bord. Jeg ligger på siden af min seng og venter. Venter på at mekanismen siger, at det er okay jeg står op. Klokken er nogle minutter i seks, men jeg er lys vågen. Jeg kan ikke vente med at komme i gang og ud af døren. Ud af døren for at se Alex. Tanken om ham får mig til at smile og hvine for mig selv. Jeg krummer mig sammen og hviner mod min dyne.

Jeg kan ikke fjerne det smil der er på mine læber. Jeg har aldrig glædet mig til noget så meget som nu. Det her er noget jeg glæder mig mere til end at komme i radioen. Jeg kan ikke vente med at se Alex. Se ham smile til mig, snakke til mig og kysse mig. Jeg har lyst til at løbe over på den anden side af vejen, gå lige ind af døren, finde Alex og plante kys i hele hans fantastiske ansigt. Jeg kan lige forstille mig, at han vil le hans perfekte latter af mig, mens jeg kysser videre på ham. Han gør mig glad og jeg gør ham glad.

Normalt vil jeg vrisse irriteret af det, fordi det ringer - nu vil jeg vrisse irriteret af det, fordi det ikke ringer. Det er for tidligt at stå op. Jeg vil ende med at være hurtig færdig og ikke kunne få tiden til at gå, inden jeg skal afsted. Når klokken slår præcis seks vil jeg stå op. Jeg vil tage et bad og nyde denne morgen fuldt ud. Spise en nærende morgenmad og gå i skole.

Et minut endnu.

Jeg sætter mig op og gør klar til at springe ud af sengen når den slår seks. Jeg rykker forventningsfuldt på mig og fjerner en lang brun tot hår fra mit ansigt. Jeg tager min mobil i hånden, klar til at sætte den til mine højtalere, så musikken kan flyde igennem mit værelse.

Slaget er slået.

Jeg springer ned fra min seng og løber direkte hen til mine højtalere. Der går ikke lang tid før musikken spiller i mine ører og min krop danser rundt til rytmen. Jeg danser hen til mit skab og finder et par sorte jeans og en pastellilla bluse frem. Lilla passer godt til mit mørke hår og sort det slanker. Jeg tager tøjet i min favn og lunter ud på badeværelset. Musikken fra mit værelse kan høres her inde. Jeg nynner stille med og tænder for vandet til bruseren. Vandet er dejligt. Strålerne falder stille mod min ryg og glider ned til mine fødder. Jeg nyder at slappe af i kroppen, mens vandet varmer den. Hvis jeg ikke var helt frisk, vil jeg være det nu. Jeg lader vandet falde mod mit ansigt, for at vække hver eneste lille muskel i det.

Shampooen er skyldet ud og mit hår har jeg vriddet vandet ud af så godt som muligt. Jeg træder ud af brusekabinen og tørrer mig med et håndklæde. Håndklædet bliver viklet om mit hoved, efter min krop er blevet tørret. Jeg tager hurtigt mit tøj på og nynner, mens jeg går ind på mit værelse. Jeg får gjort mig færdig foran spejlet. Håndklædet lader jeg sidde lidt endnu, så mit hår kan tørre lidt mere.

Jeg bliver endelig færdig, mens musikken strømmer ud af mine højtalere - jeg lader mig rive med. Jeg danser rundt i hele mit værelse. Fra den ene ende til den anden. Jeg synger højere end nogensinde før. Musikken er så høj, at min stemme kun lige kan overdøve den. Jeg springer op på min seng og lader mig hoppe på den. Håndklædet falder af efter kort tid, men jeg er ligeglad. Min glæde kan ikke fjernes. Den vil være der resten af dagen og mange flere dage frem. Jeg griner for mig selv og danser en omgang på sengen.

Min fod bliver viklet ind i håndklædet som ligger på sengen. Jeg ryster grinene med foden for at få det af, men det bliver siddende. Jeg løfter min fod højere op, men det resulterer kun i at jeg svajer fra den ene sidde til den anden, for at finde balancen igen. Jeg vifter febrilsk med mine arme i et forsøg på at hjælpe mine ben, med at finde balancen. Mit ene ben har jeg i luften med håndklædet om, mens det andet ben hopper rundt på min seng. Jeg hopper rundt og vifter med begge arme. Tanken om at sætte mit andet ben ned, strejfer mig ikke.