Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 14: Venner

Harrys synsvinkel 

Der er gået fire dage siden jeg har snakket med Ava.

Jeg har skrevet en besked til hende flere gange. Men aldrig sendt den. Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige til hende. Jeg ved at jeg skubbede for meget til hende og jeg burde ikke have gjort hende så ked af det. Men jeg ved også, at det er det, hun virkelig har brug for.

I dag er det torsdag og vi skal her til aften mødes med Ava og tilbyde hende jobbet. Drengene var virkelig glade for hvad de så i hendes portofolio. Det vidste jeg, at de ville være.

Det var Liam, som ringede til hendes tirsdag for at arrangere mødet. Jeg kunne ikke undgå at være jaloux hver gang han grinte mens han snakkede med hende. Jeg ved, at det bare var en venlig snak, men det var det opkald jeg skulle have fortaget. Og jeg ville have gjort det, men jeg ved, at hun stadig er sur på mig. Og jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det godt igen.

De sidste par dage er blevet brug på at øve os til tournéen. Louis har spurgt mig hver dag, hvorfor jeg har gået rundt med hovedet under armen, men jeg har ikke fortalt ham, hvad der skete med Ava endnu. Jeg ved, at det vil resultere i et slag over nakken.

Poppy har været ude og spise med Niall flere gange de sidste par dage. Hun opfører sig som hun plejer over for mig, så jeg går ud fra, at Ava ikke har fortalt sin bedste veninde hvad der er sket. Poppy er alt for beskyttende til ikke at lade mig være, hvis hun vidste noget.

Jeg hører en banken på døren og jeg ved, at det er Louis der kommer for at hente mig, så vi kan følges til mødet. Han er dog en halv time for tidligt på den. Som sædvanlig lukker han sig selv ind og smider sig på min sofa.

"Du er tidligt på den." siger jeg og slutter mig til ham i stuen.

"Jep, jeg ville bare snakke med dig."

Jeg sætter mig ned og venter på, at han skal begynde. Hvis det handler om, om han skal fri til Eleanor eller ej, smadre jeg ham. Han har tænkt på det i flere måneder nu. Han bliver nød til at tage en beslutning.

"Jeg ville bare vide hvorfor du har gået rundt med hovedet under armen de sidste par dage."

Jeg sukker og kører min hånd gennem mit hår. "Louis, jeg har allerede sagt til dig... jeg går ikke rundt med hovedet under armen."

Han løfter sit ene øjenbryn. Han kan altid se når jeg lyver, så jeg kigger hurtigt væk.

"Bullshit! Lige siden din brunch med Ava, har du opført dig som en total idiot. Så fortæl mig nu, hvad skete der?"

Jeg stønner velvidende, at han ikke vil holde op med at spørge, før jeg har fortalt ham hvad der skete.

Efter tyve minutter har jeg fortalt ham det hele og min tidligere antagelse bliver bekræftet da han giver mig en lussing.

"Av!"

"Harry hvad fanden tænkte du på? Jeg kan godt forstå, at du kan lide pigen, ret meget tydeligvis, men du kan ikke bare opføre dig sådan på jeres første date." Louis kaster sig tilbage i sofaen, tydeligt irriteret over min åndssvage opførsel.

"Var ikke en date. Og jeg ramte plet... det var derfor hun blev så sur."

"Jeg forstår det mand, men du ved hvordan hun er. Og alligevel prikker du til hende. Hun bliver nød til at stole på dig, før hun kan lukke dig ind. Du kan ikke bare tvinge dig ind!"

Jeg flår mine hænder gennem mit hår igen. Jeg ved, at han har ret. "Det kan jeg godt se nu. Jeg var så ked af det, da hun efterlod mig på hendes trappeopgang. Jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre."