Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 83: En smuk kjole, en gave og et slot

Avas synsvinkel 

"Ava, hvis du ikke sidder stille, så kan jeg ikke få dit hår til at sidde ordentligt." skælder Lou mig ud, mens jeg sidder og kører rundt i min stol.

Jeg prøver at få mig selv til at slappe af, men jeg er så tæt på at give op. Jeg kigger ned på mine noter til min tale i aften og bliver enormt nervøs. Jeg er allerede nervøs for at skulle op på scenen, men under normale omstændigheder vil jeg have mit klaver, jeg kan gemme mig bag ved. Men i aften har jeg ingenting. Og det vil ikke være foran et lille publikum, som jeg er vant til på baren, der er over to hundrede solgte sæder til arrangementet i aften.

Poppy sætter sig i stolen ved siden af mig og kigger op på mig, "Ava, du ser pisse bange ud! Slap af, du skal næsten ikke sige noget!"

"Det er det faktum, at jeg overhovedet skal sige noget, der gør mig nervøs!" hviner jeg. Jeg ved, at jeg overreagerer, men jeg hader, HADER, at stå foran andre mennesker. Lige nu ville jeg ønske, at jeg bare havde en lille procent af den selvsikkerhed, som Harry har på scenen.

"Hvilken slags makeup vil du gerne have?" spørger Lou, da hun endelig bliver færdig med mit hår. Vi besluttede os for en enkel, romantisk opsætning, som ville gå perfekt sammen med kjolen.

"Hvad vil du foreslå?" spørger jeg. Jeg er ikke i nærheden af at være så skønhedsprofessionel, som hun er.

"Altså, ud fra din kjole... ville jeg sige, at vi skulle give dig en blød glød, en meget let smokey eye og en let lyserød læbestift."

"Lyder fint med mig." Jeg smiler til hende, glad for, at jeg har en ting mindre at skulle tænke på. Med Lou i spidsen, ved jeg, at jeg i sidste ende, vil ende op med at se endnu bedre ud, end hvis jeg selv skulle have gjort det.

"Hvad var der så galt med din lille, britiske fyr i dag?" spørger Poppy, mens Lou går i gang med sit arbejde.

Jeg ruller mine øjne og tænker på, om hun nogensinde vil omtale Harry som bare Harry. "Jeg er ikke rigtig sikker."

Jeg kan se Lou løfte sit øjenbryn af mit svar.

"Ved du det?" spørger jeg hende.

"Jeg ved, at han er sur over et eller andet, men nej, jeg ved ikke hvad det er." svarer Lou.

"Nå, lad os håbe, at han ikke er i et lige så dårligt humør i aften." Poppy smiler til mig, "Jeg ved, at han ikke kan være andet end pisse glad, når han ser dig i den kjole."

"Lad os håbe det." Jeg beder til, at hvad end der foregår med ham, så er det ordnet til i aften. Jeg vil gerne have, at det skal være perfekt. Ikke kun arrangementet, men også det der skal ske bagefter. Jeg kan ikke lade vær med at smile, når jeg tænker på det.

"Hvad bliver du pludselig så glad over?"

"Ikke noget." Mine kinder svigter mig, da de bliver røde.

"Oh my god!" Poppy peger på mig, "Du tænkte på at knalde ham i aften!"

"Stop! Vil du ikke nok lade vær med at kalde det det!?"

"Det gjorde du! Du skal ikke være flov over det søde. Der findes ikke en eneste levende pige, som ikke ville smile ved tanken om at skulle bruge en nat nøgen i sengen sammen med en som Harry Styles."

"Okay, jeg får det dårligt. Please lad vær med at tale om Harry på den måde, når jeg er i nærheden." Lou rynker sine øjenbryn af Poppy, hvilket bare får hende til at grine endnu mere.

Vi får overtalt Poppy til at hente kaffe, hvilket giver os begge to en velfortjent pause. Ti minutter senere vender Lou mig rundt i stolen, så jeg kan se mig selv i spejlet. Wow, hun har gjort det godt. Det ligner virkelig, at min hud gløder.