Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 60: Fredag

Harrys synsvinkel 

Fredag kommer hurtigt. Alt for hurtigt til, at jeg kan overveje, om jeg skal gennemføre min plan eller ej.

Siden Ava fortalte mig, at hun tog af sted i weekenden, har vi sovet i bussen. Vi har prøvet at komme fra den ene arena til den anden til tiden.

At sige den her uge har været sindssyg er ikke overdrevet. Der har været interviews, så en koncert og så tilbage til bussen hver eneste dag. Drengene og jeg er fuldstændig smadret, så at få to dages fri, kunne ikke falde på et bedre tidspunkt.

Med skemaet så presset og at sove i bussen hver nat, har Ava og jeg ikke fået noget som helst privat liv. At sove sammen i køjer, hvor drengene ligger lige ved siden af, var ikke det, jeg havde i tankerne, da Ava og jeg rent faktisk fandt sammen. Vi har formået at få nogle få øjeblikke sammen alene bagerst i bussen, men vi er altid blevet afbrudt af en eller anden. Normalt er det selvfølgelig Louis og det er altid før noget mere end et lille kys kan nå at ske.

Jeg har taget mere end rigeligt kolde bade den her uge. Hver gang hun tager de der små pyjamas shorts på, bliver jeg nød til at forlade lokalet. Tanken om de ben snoet om min talje, kører gennem mine drømme om natten. Jeg troede at jeg var langt inde før, men nu da jeg har fået smagt en lille del... ved jeg, at jeg aldrig vil få nok af hende.

"Jeg kommer til at savne dig." Ava rynker sine øjenbryn og sætter sig ved siden af mig på sofaen bagerst i bussen.

"Jeg kommer også til at savne dig skat." lyver jeg og tager hendes hånd i min. Hvis hun bare vidste, hvad jeg havde gang i. Jeg kommer ikke til at savne hende, da jeg følger efter hende som en eller anden fortabt hundehvalp.

"Det er noget lort."

"Du kunne altid bare tage til Cheshire sammen med mig." foreslår jeg, "Vi kunne have det så sjovt."

"Det er jeg sikker på, at vi ville, men det kan jeg ikke. Snart måske." smiler hun til mig. Jeg ville ønske, at hun ville fortælle mig, hvad der foregår.

"Det skal jeg nok minde dig om." smiler jeg og læner mig over for at give hende et kys.

"Ingen hanky panky i bussen!" råber Louis, da han kommer ind i rummet og smider sig på sofaen over for os.

"Kunne du give os et par minutter?" spørger jeg høfligt, mens jeg giver ham et blik.

"Nej, jeg keder mig. Jeg har brug for underholdning." hviner han. Typisk Louis.

"Seriøst bro, skrid nu." Jeg peger mod døren, "Vi har cirka tyve minutter til vi er i lufthavnen og vi skal have sagt farvel inden."

"Ja, det må være SÅ forfærdeligt ikke at skulle se sin pige i hele to dage, før hun kommer tilbage på tour med os!" Louis lades som om han græder og jeg kaster en pude efter ham.

"Stop med at være sådan en idiot og smut."

"Jeg har det ret godt her." Han breder sig på sofaen, ligger sig tilbage og gaber med hans hænder op i luften. Jeg kan virkelig ikke forstå, at jeg ikke har givet ham nogle bank endnu.

"Hvis du ikke smutter nu, fortæller jeg El, at den gave du gav hende på jeres årsdag, var min idé." truer jeg.

"Det kunne du ikke finde på." Han klemmer øjnene sammen mod mig og begynder så at smile, "Det var for resten en fucking god ide. Hun fucking elskede den."

Jeg tager hurtigt min mobil ud af min lomme og begynder lede efter Els nummer.

Louis øjne bliver store, da den begynder at ringe, "Stop med at lave sjov med mig Haz."