Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 72: Hvad end det tager

Harrys synsvinkel 

"Hvor er hende Ava, som du har snakket så meget om?" spørger Tom mig.

"Hun er lige løbet på toilettet."

"Jeg vil rent faktisk gerne snakke med dig om hende." siger Lou.

"Yeah? Om hvad?" spørger jeg og drejer Lux rundt.

"Jeg snakkede med hende omkring kontrakten, som du spurgte mig, om jeg havde lyst til."

"Og?..."

"Du skal ikke få dine forhåbninger op, okay?"

Jeg stopper hvad jeg har gang i med det samme og giver Lou al min opmærksomhed, "Hvad? Sagde hun, at hun ikke ville underskrive den?" Den her samtale er helt sikkert ikke på vej derhen, hvor jeg havde håbet den var.

"Nej, det sagde hun ikke. Men jeg kan se, at hun langsomt er ved at overbevise sig selv om, at hun ikke skal underskrive den." Lou rynker sine øjenbryn.

"Nej, det er hun ikke. Hun skal nok underskrive den."

"Haz, du bliver nød til at overveje, at hun måske ikke underskriver kontrakten."

"Det gør hun. Kan vi stoppe med at diskutere det nu?" spørger jeg irriteret. Jeg vil ikke høre på, at hun ikke vil underskrive kontrakten.

"Stoppe med at diskutere hvad?" hører jeg Ava spørge bag mig.

Jeg vender mig rundt og smiler til hende, "Ingenting. Ava, det her er Tom."

"Dejligt at møde dig." Hun smiler til ham og rækker sin hånd frem mod ham.

"Dejligt endelig at møde dig. Jeg er glad for, at Lou har en anden kvinde at være sammen med på tournéen. Drengene har en tendens til at gøre hende sindssyg."

"Det kan jeg forestille mig! Da hun efterlod mig alene med dem i bare to dage, var jeg ved at blive sindssyg." griner Ava.

"Da jeg kom tilbage, var hendes hår lilla!" griner Lou, "Louis havde fyldt hendes shampooflasker med grapefrugtsaft. Heldigvis kunne vi vaske det ud."

"Hvad med, at vi finder noget frokost?" forestår Tom.

Lou og jeg nikker og Lux skriger efter budding, hvilket Lou hurtigt nægter hende og siger, at det er upassende til frokost.

"Jeg ville gerne, men jeg har det ikke særlig godt. En anden gang?" Ava giver os alle sammen et lille smil.

"Er du okay?" spørger jeg. Hun lignede en, som havde det helt fint for to minutter siden.

"Ja, bare en smule hovedpine. Jeg har brug for at ligge lidt ned."

"Skal jeg blive sammen med dig?"

"Nej, gå ud og hav det sjovt!"

"Er du sikker?" spørger jeg. Hun smiler, men det når ikke hendes øjne. Måske er det bare hendes hovedpine.

"Fuldstændig. Vi kan mødes igen senere." Hun strækker sig op og giver mig et lille kys på mine læber, "Dejligt at møde dig igen Tom."

Han nikker og hun siger farvel, før hun går ned mod bussen.

To timer senere er jeg tilbage ved bussen igen. Jeg har næsten ikke tid til at tjekke til Ava, inden jeg skal være til lydprøven.

Jeg kan se, at gardinerne til hendes køje er trukket for. Eller vores køje. Vi kan på en eller anden måde få klemt os sammen i den og jeg kunne ikke tænke mig det på nogen som helst anden måde. På den måde bliver hun nød til at sove halvt oven på mig hver eneste nat.