Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 85: "Hvad har du gjort?"

Avas synsvinkel 

"Breve?" spørger jeg Margaret. Jeg har ingen ide om, hvad hun snakker om.

"De breve som du har sendt til mig og Thomas, for at fortælle os, at du ikke vil være i stand til at tage over for Katherine i de fonde, som hun var aktiv i." svarer hun og kigger på mig, som om jeg har to hoveder.

"Men jeg har ikke sendt nogle breve..."

"Men vi fik dem her til morgen." siger Thomas, "De blev leveret til kontoret i Paris af en budbringer."

"Men det er umuligt, jeg har aldrig skrevet eller sendt nogen som helst breve." Jeg ryster på hovedet.

"De havde din underskrift på sig min kære. Hvis du gerne vil tænke noget mere over det, så sig endelig til." Margaret smiler til mig, men hun ser også en smule bekymret ud.

Jeg begynder at stille hende endnu et spørgsmål, men vi bliver afbrudt af arrangøren, som har et problem og pludselig er Harry og jeg alene.

"Jeg forstår det ikke. Hvordan kunne de få breve fra mig?" Jeg stirrer gennem rummet uden at fokusere på noget bestemt, mens jeg prøver at finde ud af, hvordan det kunne være sket.

"Ava..." begynder Harry, men bliver afbrudt af Niall, da ham og Poppy kommer over til os.

"Hvad er det galt?" spørger Niall, da han ser mit underlige ansigtsudtryk.

"Margaret har lige fortalt mig, at hun har modtaget nogle breve fra mig i morges, hvor der stod, at jeg ikke kunne arbejde i fondene."

"Hvad er problemet med det?"

"Jeg har ikke sendt nogle breve."

"Hvad?" spørger Poppy.

"Jeg har ikke sendt nogle breve." gentager jeg mig selv.

"Hvad gør det af forskel? Du bliver jo alligevel hos os." Niall trækker på skuldrene.

Harry tager fat i min hånd og prøver at få min opmærksomhed, men jeg ignorerer ham.

"Hvorfor siger du det?" spørger jeg. Jeg er endnu mere forvirret nu.

"Fordi du har underskrevet den nye kontrakt! Er du ved at miste hukommelsen Ava?" griner han.

"Hvad? Nej jeg har ikke."

"Jeg så den selv i morges. Havde din underskrift på den. Harry viste mig den."

"Hvad?..."

"Ava." Harry klemmer min hånd stramt for at få min fulde opmærksomhed.

Jeg kigger op på ham og ser noget, som ligner frygt i hans øjne.

"Kan jeg snakke med dig alene, please?" spørger han.

Jeg nikker. En underlig følelse strømmer ind over min krop, da vi underskylder os til Niall og Poppy og går ud på en af balkonerne.

Harry lukker døren til balkonen bag os, hvilket efterlader lyden af dæmpet musik mellem os, mens han kommer over til mig ved kanten af balkonen og stopper.

Jeg venter på, at han skal sige noget, men han står bare og stirrer på mig.

"Kan jeg kysse dig?" spørger han endelig.

"Hvad? Harry hvad foregår der?"

"Please Av... kan jeg kysse dig?"

"Ja, men jeg er virkelig forvir..."

Mine ord bliver afbrudt af Harry, som tager fat i mit ansigt og presser sine læber mod mine. Han skubber mig bagud indtil min ryg rammer vægen og han presser sig op mod mig. Han ligger en af hans hænder bag min nakke og den anden på min talje. Hans greb er så stramt, at jeg er bange for, at han vil efterlade mærker på mig. Kysset er fuld af desperation, hvilket kun forvirrer mig endnu mere.