Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 16: At falde

Avas synsvinkel 

Det er nu to uger siden jeg steg om bord på tourbussen sammen med drengene. I dag er det mandag og den første hele dag, vi rent faktisk har fri. Der er ikke en koncert planlagt, ingen interviews, ingenting.

Jeg har besluttet mig for at fejre det med en dag i jacuzzien på mit værelse. Mens jeg ligger i blød i lavendel bobler, kan jeg ikke lade vær med at tænke på de sidste to uger. De to sidste vanvittige uger.

Jeg er virkelig overrasket over, hvor gode drengene klare det de kalder 'livet på vejen'. Det er nonstop. Hver eneste dag er den samme rutine, men det er en sindssyg rutine.

De vågner tidligt morgen, spiser morgenmad, gennemgår programmet for dagen og så spiser de frokost. Efter det er der lidt tid, hvor de har fri, med mindre de har et arrangeret interview. Derefter er det videre til arenaen til lydprøve og så venter de bare på, at koncerten skal gå i gang om aftenen.

Vi sover på hoteller om natten. Med mindre vi bliver nød til at køre direkte til den næste arena, så sover vi i bussen.

Jeg har en tendens til at mødes med drengene til morgenmad nede i lobbyen på det hotel vi nu er på. Eller jeg mødes med alle undtagen Harry, som vi alle sammen skiftes til at hive ud af sengen.

Jeg prøver så vidt muligt at bruge deres fritid om eftermiddagen, til at lære dem bedre at kende. Finde ud af hvad de kan lide, hader, elsker og hvad der får dem til at koge over. Det giver mig om regel nogle få ideer, som jeg skriver ned mens de er til lydprøve.

Efter lydprøverne bruger de tiden på at hænge ud i arenaen og til at gøre sig klar, til når opvarmningsbandet har været på. Det er der vi typisk gennemgår nogle tekster eller melodier vi alle sammen har arbejdet på. Hvordan de har tid til at tænke på det, forstår jeg ikke. Men jeg skriver ned på papir hvad der er i deres hoveder og tager den derfra.

Mens drengene er på scenen, bruger jeg min tid sammen med Lou. Vi kommer godt ud af den med hinanden. Nogle gange ser vi dem optræde og andre gange tager vi bare tilbage til hotellet og venter på dem, så jeg kan arbejde på noget musik med dem.

Når alle er tilbage på hotellet efter koncerten, prøver de at komme ned på jorden igen. De er altid helt oppe og ringe efter at have stået foran ti tusinde skrigende piger.

En ting jeg ikke var forberedt på, var det kaos som drengene selv skaber. De er fuldstændig åndssvage hele tiden.

Louis og Zayn lader til at have gjort det til deres mission at pine mig så meget som muligt. Indtil videre har de udskiftet alle mine hårprodukter med mayo, min kropsshampoo med hytteost, limet hælene på flere af mine sko sammen og skiftet min Dr Pepper flaske ud med syltet agurk saft. Jeg er rædselsslagen og venter bare på, hvad det næste bliver.

Liam er blevet mit forsvar mod Louis og Zayn aktioner og har hjulpet mig med at udtænke hævn mod dem flere gange.

Niall og jeg er nu 'spise kammerater', en titel han gerne ville give mig, da han fandt ud af, at jeg også elskede ketchup og stort set alt andet mad. Jeg får tit tilfældige beskeder gennem dagen af hvad han har planer om, at vi skal udforske, ja udforske, til aftensmad den aften.

Harry er.. altså Harry er Harry.

Vi er blevet virkelig gode venner, som han vidste vi ville blive. Vi snakker konstant om alt, men der er stadig den akavet tavshed, hvor jeg tager ham i at stirre på mig, hvilket gør mig mundlam. Men virkelig, hvem ville være i stand til at forme en korrekt sætning, når Harry Styles stirrer på dig med de smilehuller plantet på sit ansigt? Og jeg bliver nød til at indrømme, at jeg også er blevet taget i at stirre på ham en enkelt gang eller to.