Kapitel 73: "Det kaldes kærlighed."

1K 65 7
                                    

Avas synsvinkel 

Jeg gennemgår mine planer for i dag inde i mit hoved, mens jeg laver en sandwich til mig selv. Det er virkelig skørt, så mange følelser jeg har følt i dag.

I morges da vi lå på sofaen, var jeg næsten fuldstændig sikker på, at jeg på ingen måde, ikke kunne underskrive kontrakten og ikke blive sammen med Harry. Han føles bare alt for god til at være sand og jeg tager mig selv i at have lyst til at være sammen med ham hvert eneste sekund, hver eneste dag. Og så den måde han var på sammen med Lux, den gav mig lyst til at hoppe på ham lige med det samme. Seriøst, Harry Styles med en lille pige? Dræb mig lige, jeg har levet et tilfredsstillende liv.

Men alt ændrede sig, da han sagde, at han gerne ville have børn. Jeg har hørt ham sige det så mange gange før, men jeg har aldrig overvejet, at jeg skulle være en del af det. Og det er det, det hele handler om, jeg kan nemlig ikke være en del af det. Lige meget hvor meget jeg har lyst til at være det. Det er tydeligvis noget, som betyder meget for ham og jeg vil aldrig kunne være i stand til at bede ham om at give slip på den drøm for mig.

Og så er der alle velgørenhedsfondene at tænke på. De andre sponsorer har ringet til mig non-stop, for at få mig til at binde mig til dem. Den magt jeg ville have, hvis jeg sagde ja, ville gøre en forskel ikke kun for mig, men også menneskerne involveret i velgørenhedsarbejdet. Det kunne virkelig hjælpe folk. En af fondene er for misbrugte kvinder, hvilket rammer tæt på mig. Og jeg ved, at hvis jeg valgte det, ville Harry støtte mig i sidste ende, men jeg ville ikke kunne være sammen med ham på tournéen. Jeg ville skulle bo i Los Angeles. Og lige meget hvor meget jeg prøver at overbevise mig selv om, at det ville fungerer, så ved jeg godt, at det vil ende op med at blive hårdt. Vi vil aldrig have tid til at se hinanden.

Fuck, hvorfor skulle jeg også blive forelsket i ham!?!

Jeg kunne ikke stoppe det. Jeg ved ikke om der er nogen, som kan. Jeg ved, at der er millioner af piger, som elsker Harry Style, men den ægte Harry er så meget bedre. Den ægte Harry elsker du ikke bare, ham bliver du forelsket i.

Jeg smider min sandwich ned i skraldespande, da det går op for mig, at jeg har smurt så meget peanut butter på den, at den er blevet ulækker. Jeg beslutter mig for, at jeg har brug for noget frisk luft, så efter jeg har set mit rodede jeg i spejlet, skifter jeg hurtigt til en kjole og nogle flade sko. Jeg tager mine solbriller på, før jeg går ud af bussen og ud i den varme luft.

Jeg sørger for, at vagten ved gaten skriver mit navn ned, før jeg går ud på den travle gade. Jeg når ikke særlig langt, før nogle teenagepiger stopper mig.

"Ava! Oh my god vi elsker dig! Kan vi ikke nok få et billede sammen med dig!?" spørger en pige med en tysk, fransk accent.

"Jo da!" nikker jeg, chorkeret over, at de vil have taget et billede sammen med mig. Jeg smiler til kameraet og tager et billede med hver af pigerne.

"Du og Harry er så søde sammen!"

"Tak." Jeg smiler til dem, "Hvad er jeres Twitter navne? Jeg kan se, om han kan følge jer."

De skriger af mit forslag og jeg skriver hurtigt deres navne ned på min telefon.

"Mange tak Ava! Virkelig, wow!"

"Det var så lidt!"

De siger farvel til mig og går ned mod arenaen. Det var underligt. Et par minutter senere bipper min telefon. Det er en Twitter notifikation.

@1D4Ever: Har lige mødt @Ava_McCain!! Seriøst den smukkeste og sødeste pige!! Elsker hende og @Harry_Styles sammen!!

@iloveyouniall: Jaloux @Harry_Styles? Vi har lige hængt ud med din pige @Ava_McCain. Elsker hende!!

Almost Lover (Danish/Dansk)Where stories live. Discover now