Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 65: Stalker eller romantikker?

Avas synsvinkel 

"Har du lyst til at snakke om det?" spørger Liam, da han sætter min taske ned ved siden af en af sengene på hans hotelværelse.

"Ikke rigtig. Tak fordi du hentede mig."

Jeg sætter mig på sengen, ligger mig tilbage og sukker.

"Jeg ved godt, at Harry nogen gange kan være lidt skør, når det kommer til dig, men det er kun fordi han holder så meget af dig." siger Liam og sætter sig ned på sofaen i den anden ende af lokalet.

"Det ved jeg. Han insisterer bare helt vildt meget på, at vi skal ud i offentligheden med vores forhold."

"Er det virkelig sådan en dårlig ting?"

"Ikke i sig selv, nej. Men der er mange andre faktorer indblandet og vi har kun lige fundet sammen." siger jeg.

"Måske, men I er begge to mere end to uger inde i det her følelsesmæssigt."

"Ja, det ved jeg... Han bliver bare ved og ved med at skubbe. Jeg forstår ikke hvorfor det er så vigtigt at bekræfte det overfor alle andre."

"Har du overvejet, at det måske er fordi, han er bange for at miste dig?"

"Hvad?" spørger jeg forvirret.

Liam begynder at åbne sin mund for at svare mig, men hans mobil begynder at ringe. Han kigger på mig, før han rejser sig for at svare den.

"Yeah mate." siger han ind i telefonen og går ud på gangen.

Jeg kører mine hænder gennem mit hår og tjekker min telefon. Jeg havde regnet med en besked eller et mistet opkald fra Harry, men der er ikke noget. Jeg kan mærke rigtig meget stress løbe gennem min krop og det eneste jeg har lyst til, er at have Harrys arme omkring mig.

Jeg kigger op, da Liam kommer ind i rummet og samler sin taske op fra gulvet.

"Hvor skal du hen?"

"Jeg har en... Jeg har mødt en pige og jeg skal være sammen med hende i aften. Lækker date." svarer han nervøst og smiler.

"Har du en kæreste?" spørger jeg og sætter mig op.

"Ikke noget officielt, men jeg kan virkelig godt lide hende."

"Liam, det er jo fantastisk!"

Han smiler af min glæde, "Er du okay med at være alene i aften?"

"Selvfølgelig, se at komme afsted og ha' det lidt sjovt!" Jeg smiler til ham, da han nikker og går ud af værelset.

Da han er gået, går jeg over til min taske og hiver en kuvert ud, som indeholder et brev fra min farmor. Jeg har ikke haft hjertet til at læse det endnu. Jeg kan mærke tårrene stikke i mine øjne, hver gang jeg bare overvejer at åbne den.

Jeg åbner langsomt forseglingen og hiver et enkelt stykke papir ud.

Mine øjne scanner ned over siden, før jeg begynder at læse.

Min kæreste Ava,

Jeg ved, at jeg ikke vil få chancen for at tale med dig igen, men jeg ville bare have, at du skulle vide, at jeg virkelig elsker dig...

Jeg folder hurtigt brevet sammen igen. Jeg er ikke i stand til at læse mere. Jeg kan mærke tårrene løbe ned af mine kinder, da jeg sætter mig ned på kanten af sengen igen. Jeg kan ikke tro, at hun er væk.

Jeg hører døren åbne og jeg tørrer mine øjne, for at prøve at skjule, at jeg har grædt.

"Hvad skete der med din lækre date?" spørger jeg uden at se op.