Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 31: Morgenmad og....

(Advarsel: Intimt kapitel forude)

Harrys synsvinkel 

Jeg vågner til lyden af Nialls stemme, som råber nede af gangen. Jeg tjekker tiden og sukker, jeg fik ikke særlig meget søvn i nat.

Jeg bliver forskrækket, da Gemma braser gennem min dør.

"Få din røv op, morgenmaden er klar."

"Neeeeej, det er alt for tidligt." Jeg hiver dynen op over hovedet.

"Niall tvang Ava til at lave pandekager. Og ud fra det strålende humør hun er i og det faktum, at hun laver banan pandekager specielt til dig, går jeg ud fra, at I er blevet gode venner igen."

"Ja, det er vi."

"Det var så lidt!" Hun smiler stort til mig.

"Åh nej... det havde intet med dig at gøre. Hvis du tænker dig om, så var hun pisse sur, da du gik." siger jeg.

"Sikkert, hvad end du har brug for at sige til dig selv. Blev I så ordentlig gode venner eller bare gode venner?" siger hun og blinker til mig.

"Fuck af Gemma! Vi er bare venner."

"Kun venner?" spørger hun med et smil.

Jeg smiler smørret og kaster en pude efter hende, "Indtil videre."

Jeg giver hende et nik med hovedet, da hun går ud af værelset. Jeg hopper hurtigt ud af sengen og tager et par træningsshorts på over mine boxers. Jeg går ud på badeværelset for at tisse og børste mine tænder, før jeg går ned i køkkenet.

Der finder jeg Luke, Calum og Niall i gang med en konkurrence om, hvem der kan spise flest pandekager. De stakkels drenge har ingen idé om, hvor meget mad Niall kan spise. Poppy er i gang med at lave mere dej, mens Ava står foran komfuret med alle kogeplader tændt. De griner sammen, så de er tilsyneladende blevet gode venner igen.

Ava møder mine øjne, da jeg træder helt ind i køkkenet og hendes blik løber ned af mit bryst. Jeg giver mit selv et mentalt high five for ikke at tage en bluse på og går direkte op bag hende. Vi kan være bare venner, men jeg kommer ikke til at lade hende være. Ikke når hun ser sådan på mig.

"Godmorgen." Jeg presser let mit bryst op mod hendes ryg, så jeg kan se over hendes skulder. "Dufter godt."

Hun gyser og taber spatlen hun har i hånden, hvilket får mig til at grine.

"T-tak." mumler hun og skubber mig væk med sin albue.

Jeg sætter mig ned ved baren og kigger på udvalget af pandekager foran mig.

"Er det banan!?" spørger jeg, selvom jeg allerede kender svaret.

"Jep." svarer hun, popper p'et.

"Kun til mig!?"

Hun vender sig om og giver mig et blik. "Ja Harry, ti stille og spis."

Jeg adlyder og tager mad over på min tallerken.

Tyve minutter senere, efter at have spist de mest lækre pandekager i mands minde og se Niall overgå de andre drenge, ved at spise dobbelt så meget som dem, går de alle sammen ud for at gå en 'meget lang' (som Gemma kaldte det) tur langs stranden, for at lade Ava og jeg rydde op alene.

Hun vasker, mens jeg tørrer af og jeg bruger hver mulighed jeg får, på at strejfe min arm op af hendes. At række rundt om hende for at tage noget på den anden side af hende. At børste hendes hår væk fra hendes ansigt...