Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 38: Hun havde ret

Harrys synsvinkel 

En tavshed falder over os. Tårrene er stadig våde på mine kinder, mens Poppy prøver at tage sig sammen, så hun kan fortsætte.

"Han vågnede, da hun kom ind på hans værelse. Han var meget fuld. Han satte sig op i sengen og spurgte om ham og Ally havde vækket hende. Han var nemlig klar til runde nummer to. Hun gik gennem rummet, over til sengen og gav ham en lussing. Og så slog hun ham igen. Og igen. Han skubbede hende væk fra sig og kastede hende mod væggen og ned op gulvet. Hun skreg til ham, at hun ville vide hvorfor. Hvorfor han behandlede hende, som han gjorde, hvorfor han blev sammen med hende, hvis han hadede hende så meget. Hvis han ikke havde været så fuld, så er jeg ikke sikker på, at han ville have fortalt hende det, men det gjorde han."

"Fortalte hende hvad?"

"At det hele havde været en løgn. Hele deres forhold var opbygget af hendes egne forældre, så samarbejdet kunne blive godkendt mellem de to forretninger. De betalte ham for at være sammen med hende og få hende til at blive forelsket i ham. De betalte ham for, at gifte sig med hende. Millioner af dollars og et løfte om, at han ville være med om bord i den nye forretningen, når samarbejdet gik igennem. Noget hans egen far aldrig ville gøre, da han så ham som en fiasko. Så Scott gjorde det. Han elskede hende aldrig. Han spille sin rolle, indtil han blev træt af det og startede med at vise sit sande jeg."

"For helvede."

"Harry, det er så meget værre end det." siger Poppy. "Den nat, før hun mistede barnet, faldt hun så hurtigt i søvn, fordi han havde bedøvet hende. Han havde puttet et eller andet i den mad, som han havde givet til hende."

"Nej... Nej." Jeg ryster på hovedet.

"Hans egen læge kom og lavede en abort på hende, mens hun var bevidstløs. Han dræbte Maddie."

Jeg lader min ansigt hvile i mine hænder. "Nej, nej, nej."

"Hun vidste, at hun ikke kunne ringe til politiet. Hendes far ejede praktisk talt hele politiet korpset, så han kunne slippe af sted med hans ulovlige forretning. Black familien var urørlige. Hun var i chok over hvad han sagde. Hun lå stadig på gulvet. Hun sagde, at hendes hjerte gjorde så ondt, at hun næsten ikke kunne trække vejret. Han samlede hende op fra gulvet, ved at hive i hendes hår og smed hende gennem rummet og ind i kommoden. I hans fulde stadie, faldt han over sine egne ben på vej over til hende og landede med ansigtet først ned i gulvet. Hun sagde, at hun det ikke var gået op for hende, hvad hun havde gang i, før hun greb en tung vase fra kommoden og smadrede den ned i hovedet på ham. Han rørte sig ikke. Blod begyndte at løbe ud alle de steder, hvor vasen havde skåret ham."

"Hold nu kæft Poppy."

"Hun pakkede hurtigt en taske og smuttede. Hun tog tilbage til hendes forældre for at konfrontere dem og for at fortælle dem, hvad der var sket. De ville ikke have det til at se ud som om, at de var på hendes side overfor Black familien, så de ringede til politiet. Hun kravlede ud af badeværelsesvinduet og forlod Manhattan. Hun gik over broen til Queens, velvidende at hendes familie ikke ville lede efter hende der. Hun sov på gaden den nat. Hun var alt for bange til at bruge sit kreditkort til at betale for et hotel. Hendes familie ville finde hende, hvis du gjorde det. Hun sad på en café den næste morgen og prøvede på at finde ud af hvad hun skulle gøre, da nyhederne på tv'et begyndte at snakke om Scott. Han var ikke død, kun såret. Hun havde rent faktisk ikke slået ham så hårdt og han var besvimet mere af den mængde alkohol han havde i sig, end det faktiske slag i hovedet. Det betød, at hun måtte længere væk end Queens. Hun var bange for, at han ville dræbe hende, hvis han fandt hende. Hun hoppede ind i en taxa og kørte hen til hendes private advokat. Der underskrev hun skilsmissepapirerne og betalte hendes advokat for, at få hendes navn ændret. Hun ville sende en e-mail med en adresse, som dokumenterne skulle sendes til. Hun betalte ham for, at hendes skilsmissepapirerne blev sendt anonymt til Black familien. Hun ville ikke have ham linket direkte til det, så Scott kunne finde hende. Advokaten indvilligede i at beholde hendes kreditkort og ikke hæve på det indtil den næste morgen. Derefter gik hun og tog mod JFK lufthavn. Hun fandt ud af hvornår det næste fly afgik. Der var en halv time til flyet skulle boarde. Men hun havde ikke nogen penge til at betale for billetten. Så hun solgte den eneste genstand, hun havde på sig, som var noget værd. Hendes vielsesring. Hun solgte den til en mand, der sad på Starbucks for $900. Den var over 3 millioner dollars værd. Hun tog pengene og brugte $750 på flybilletten. Tolv timer senere landede hun i London med navnet Ava McCain, en lille rygsæk og $150 i hendes lomme. To dage senere fortalte hun mig sin historie. Da hun var færdig tørrede hun sine øjne og hun har ikke snakket om det siden. Hendes vægge omkring hende blev bygget tårnhøje og hun har ikke lukket en eneste person ind siden. Et halvt år senere mødte hun dig og alt begyndte at ændre sig."

Poppy tager en dyb indånding og kigger på mig. "Nu ved du det hele. I det mindste det jeg ved."

Jeg nikker. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Ava havde ret, jeg vil aldrig være i stand til at se på hende på samme måde som før.

"Hvad føler du så for hende nu, hvor du kender sandheden?" spørger Poppy.

"Det samme som jeg gjorde før Poppy." siger jeg selvsikkert.

Jeg kigger ind i hendes øjne og fortsætter.

"Jeg elsker hende."