Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 49: Jokes, latter og bankende hjerter

Avas synsvinkel 

Femogfyrre minutter senere kører vi op foran et hvidt, morderne strand hus omringet af palmetræer.

"Bare gå ind. Koden er 2272. Jeg tager vores tasker fra bagagerummet." siger Harry, da vi står ud af bilen.

Jeg nikker og går op til den store, blå hoveddør. Jeg taster koden ind på tastaturet og hører et klik, som signalerer, at døren nu er låst op. Da jeg skubber døren op, bliver jeg mødt af mørke granit gulve og højt til loftet. Jeg går gennem forgangen, passerer en trappe, finder køkkenet til min højre side og en gang, der må føre ned til flere værelser på min venstre. Jeg forstætter og kommer ind i en kæmpe stue med mange sofaer, et stort fladskærms tv og store glasdøre, der fører ud til stranden.

Udsigten er smuk, men det der fanger mit blik, er flyglet i hjørnet af rummet. Holy shit! Det er et Wurlitzer, et af det bedste flygel, man kan købe for penge. Lyden de producerer er ren nydelse for ørene. Jeg går over til det og kører blidt mine fingre hen over tangenterne.

"Jeg vidste, at du ville kunne lide det."

Jeg kigger op og ser Harry stå lænet mod væggen og smiler til mig.

"Lide det? Jeg elsker det. Det er så smukt."

"Du burde spille på det."

"Nej, det kan jeg ikke." Jeg ryster på hovedet og træder væk fra det, "Det er ikke et instrument, som gæster spiller på."

"Jeg er sikker på, at han ikke ville have noget i mod det."

"Måske senere. Det eneste jeg har lyst til lige nu, er at ligge på stranden." siger jeg og peger hen mod glasdørene.

"Lyder godt. Jeg skal lige ringe til en, så møder jeg dig derude."

Jeg nikker og går mod den gang, hvor jeg så værelserne var.

"Tredje dør på højre hånd." siger Harry, da han går ud af hoveddøren med sin telefon holdt op til øret.

Jeg går ind i et stort soveværelse, som har en fantastisk udsigt ud over havet langs den ene lange væg. Hele rummer er dekoreret i naturlige toner, fra væggene til den store seng, som optager det meste af pladsen i rummet. På den anden side af rummet er der et skab og en dør, der fører ind til et badeværelse.

Jeg finder min taske ved siden af Harrys, som står ved foden af sengen. Jeg åbner den og roder lidt rundt, indtil jeg finder min sorte badedragt.

Jeg går ind på badeværelset, lukker døren og skifter til badedragten. Jeg beslutter mig for at beholde mine smykker på, men hiver mit hår ud af knolden og lader det falde ned over mine skuldre. Jeg tjekker mig selv i spejlet og bliver pludselig nervøs. Det er bare Harry.

BARE Harry.

Bliv ved med at sig det til dig selv Ava. Yeah, helt sikkert.

Jeg går ud af badeværelset, ligger mine ting på stolen ved siden af sengen og tager mine solbriller på. Jeg går ned af gangen mod stuen og går hen til glasdørene. Jeg låser dem op, åbner dem og bliver med det samme mødt af solskin og varme.

Jeg går over til kanten af terrassen og læner mig mod glas barrieren foran mig, og hiver den friske luft ned i mine lunger. Stranden har hvidt sand og vandet er krystal blåt. det ligner noget, der er taget ud af et magasin. Jeg kigger mig omkring og ser, at der ikke er andre huse i sigte nogen steder. Der findes ikke noget bedre end en privat strand. Det her er præcis, hvad jeg har brug for.

Jeg står bare der og kigger på udsigten foran mig. Jeg er tabt i min egen lille drømmeverden af at være her for evigt, da et par arme snor sig omkring mig og hænder tager fat i barrieren på hver side af mig.