Almost Lover (Danish/Dansk)

Kapitel 21: "Kommer ikke til at ske."

Harrys synsvinkel 

Jeg smækker døren efter mig, da jeg træder ind på mit hotel værelse, mens jeg igen ringer til Ava.

Denne gang går den direkte til voice-mail. Hun har slukket sin mobil.

Selvfølgelig har hun det. Hun vil ikke snakke med mig.

Jeg er ved at kaste den gennem rummet, da den ringer.

Louis. Du laver sjov med mig.

Jeg åbner telefonen og sætter den mod mit øre. Han starter med at snakke inden jeg kan nå, at sige noget.

"Harry lad mig forklare."

"Lad dig forklare!?" råber jeg af ham. "Ja Louis, please fucking forklar mig, hvorfor fanden du ville gøre sådan noget!"

Jeg griber telefonen i min hånd og er næsten sikker på, at jeg er ved at ødelægge den.

"Hør her mand, Eleanor og jeg havde det hele planlagt. Vi fik hende derhen og i det outfit, så du ville have nosserne til at ligger en smule an på hende. Og det virkede, gjorde det ikke!"

"Jo, indtil du fucking ødelagde det hele med din thumbs-up! Er du dum eller sådan noget!? En thumbs-up?!"

Jeg hører Louis sukke, før han fortsætter, "Ja, det var et virkelig dumt træk af mig."

"Og hvorfor fanden så I begge to på os?! Du ved hvordan Ava er... troede du virkelig, at det ville gå godt, hvis hun så jer?"

"Du har ret Harry og jeg er ked af det. Det var fucking dumt af mig."

"Synes du?!" råber jeg til ham gennem telefonen. Gud hvor har jeg lyst til at tæske ham!

"Mand, jeg snakker med hende. Jeg gør det godt igen, jeg sværger."

"Nej... Nej du skal IKKE snakke med hende! Det vil kun gøre det hele meget værre. Hvorfor fuck kan du og alle andre ikke bare blande jer fucking udenom mit forhold med hende!?"

"Det vil jeg fra nu af mand, det lover jeg." Jeg kan høre hvor desperat han er, men lige nu giver jeg ikke et fuck for det.

"Det har du bare at gøre. Nu ligger jeg på, så jeg kan finde ud af, hvordan fanden jeg kan redde det her rod." siger jeg og ligger på, før han kan nå at sige mere.

Jeg sukker og kører mine hænder gennem mit hår. Vi var så tæt på.

Og nu er det hele ødelagt. Hun vil aldrig lade mig komme tæt på nu, jeg ved det bare. Hun vil skubbe mig væk. Jeg bliver ulykkelig uden hende.

Jeg traver frem og tilbage på mit værelse og prøver at tænke på en måde at gøre det hele godt på igen.

Jeg har bare lyst til at gå hen til hende. Bange på hendes dør, indtil hun lukker mig ind. Men jeg ved, at det bare vil gøre det hele værre.

Jeg smider mig på sengen og stirrer op på loftet.

I et kort øjeblik var alt perfekt. Hun var i mine arme og hun ville gerne være sammen med mig. Jeg kan ikke forstå, hvor godt det føltes at røre ved hende. Der var ild i hele min krop. Jeg har aldrig haft det sådan før.

Og nu tvivler jeg på, at jeg kommer til det igen.

Da hun skubbede mig væk, knuste hun bogstavelig talt mit hjerte. Jeg troede lige i det øjeblik, at hun var min. Jeg vil gøre alt for at få den følelse tilbage.

Jeg ved bare ikke hvordan. Hver mulighed jeg kommer frem til, lyder værre end den forrige.

En ide dukker pludselig op i mit hoved og jeg griber min mobil. Jeg ruller hurtigt gennem mine kontakter og finder det nummer jeg leder efter.