"Ja det her er så Caroline." Jeg stod og kiggede lidt genert ned i jorden, mens rektoren præsenterede mig for resten af klassen. Læren stod på den anden side af mig. Simon hed han vidst nok, min nye matematiklærer."Vil du selv sige noget om dig selv Caroline?" Jeg kiggede som reaktion op på rektoren, og nikkede meget svagt, mens jeg vendte mit blik mod resten af klassen. De sad alle sammen og kiggede på mig. "Øhh, ja jeg hedder Caroline, og jeg er 18 år gammel, og jeg er lige flyttet til Gentofte sammen med min mor. " Jeg vidste ikke hvad jeg ellers skulle sige, så jeg smilte bare kort, og kiggede så ned i gulvet igen.
"Ja, du kan bare sætte dig derned ved siden af Mads" sagde Simon, mens han pegede ned på en tom plads ved siden af en dreng, som åbenbart hed Mads.
Jeg gik stille derned, smilte kort til ham og satte mig så ned på min plads. Simon fortsatte med at forklare det han havde været i gang med, da rektoren havde forstyrret ham.
Jeg var blevet bedt om at møde op på kontoret efter samlingen, så jeg kunne blive vist ned til min klasse. Det eneste jeg vidste var, at jeg skulle gå i 2y.
Mit første indtryk af klassen var ikke så godt, men jeg havde lovet mig selv, at jeg ville prøve ikke at have for mange fordomme. Nogle af pigerne sad allerede og hviskede, mens de kiggede ned på mig, og det kunne jeg virkelig ikke lide. Jeg hadede at være centrum for opmærksomhed. Derudover virkede det heller ikke som om det var søde ting de sad og hviskede om, og det bekræftede bare mine fordomme.
Jeg prøvede at lytte lidt efter hvad Simon sagde, men kom i stedet for til at tænke på ham drengen igen. Hvor gammel var han mon? Og hvilken klasse gik han i? Jeg kunne stadig ikke forstå at han faktisk gik her.
De første 2 timer var endelig forbi, så nu var der frokostpause. Vi havde lavet noget gruppearbejde, men bare som vi sad ved bordene, så jeg havde arbejdet sammen med Mads. Han var faktisk rigtig sød og tilbød endda at vise mig lidt rundt. Jeg havde sagt ja, det ville være rart at have en at være lidt sammen med i pausen, og måske var det også en mulighed for at få en ny ven.
Vi havde haft matematik i begge timer, så vi trængte virkelig meget til en pause. Mads fandt hans madpakke frem, og smilte til mig, mens han sagde: "Tag din mad med, så slutter vi rundturen i kantinen." Jeg nikkede og smilte til ham, mens jeg fandt min madpakke frem fra min taske.
"Vi kan sætte os her" sagde Mads og pegede på et bord hvor der endnu ikke sad nogen. Vi havde været det meste af skolen rundt, så jeg nu i det mindste havde en lille idé om hvor alting lå. Jeg satte mig ned over for Mads, og begyndte at pakke min mad ud.
Bordet han havde valgt var i den ene ende af kantinen, og jeg sad så jeg kunne kigge ud over alle de andre borde, og der i den anden ende af kantinen, stod han pludselig igen. Den her gang havde han ikke fået øje på mig.
"Hvem er han?" spurgte jeg Mads, mens jeg nikkede med hovedet mod ham, for at vise hvem jeg mente. "Thor? Det er en af drengene inde fra 2x. Kender du da ham?" Jeg kiggede på Mads. "Nej, men jeg har mødt ham en gang, i Gentofte, jeg vidste bare ikke hvad han hed. Kender du ham?" "Nej ikke sådan rigtigt, men jeg ved hvem han er, det gør de fleste" sagde han med et lille grin, mens han spiste videre. Jeg nikkede kort, mens jeg også spiste videre. 'Jeg ved hvem han er, det gør de fleste', hvad mente han mon med det?
Note:
Så fik jeg endelig tid til at skrive et nyt kapitel. Jeg håber virkelig at der er nogen af jer der læser med, og hvis der er, må i meget gerne like eller skrive en kommentar.
YOU ARE READING
You Are The Sunshine Of My Life
FanfictionCarolines forældre er gået fra hinanden, og sammen med hendes mor, er Caroline flyttet til Gentofte, langt væk fra hendes venner og den trygge hverdag i den lille jyske by hun kommer fra. Caroline møder Thor, som hun mod sin vilje, falder pladask f...