You Are The Sunshine Of My Life

6

Jeg havde været hjemme i en times tid, og jeg sad nu bare på mit værelse med min computer, og kiggede lidt rundt på Facebook. Jeg var alene hjemme, min mor var på arbejde som altid, og det ville ikke være noget nyt, hvis hun igen i dag, kom sent hjem.

Pludselig dukkede der en venneanmodning frem. Det var fra Thor. Jeg smilte lidt, og trykkede så godkend. Kort tid efter kom der en besked fra ham. "Det var hurtigt" mumlede jeg til mig selv, mens jeg åbnede den. "Nu fik jeg jo ikke dit nummer, så må jeg jo komme i kontakt med dig på den her måde ;)" stod der i beskeden. Jeg grinte svagt. "Du kunne også bare være lidt mindre desperat, og vente til i morgen. ;)" svarede jeg flabet tilbage. Der kom hurtigt en ny besked, men det eneste der stod var "Av..." Jeg grinte for mig selv, og der gik ikke længe før der kom endnu en besked fra ham. "Jeg kunne bare ikke vente med at lære dig bedre at kende." Jeg smilte, det var sødt.

Vi skrev sammen uafbrudt i en times tid, indtil både han og jeg skulle spise aftensmad. Jeg var stadig alene hjemme, så det blev bare spaghetti og ketchup. Det var nemmest. Resten af aftenen gik ret hurtigt, jeg tog et langt varmt bad, lavede de få lektier vi havde for, og gik tideligt i seng.

Thor og jeg havde aftalt at følges til skole, så jeg skyndte mig ekstra meget med at gøre mig klar, jeg ville ikke lade ham vente. Morgenmaden blev et æble jeg tog med på vej ud af døren.

Han stod allerede og ventede ude på gaden, da jeg åbnede døren. Jeg låste hurtigt og gik så hen til ham. "Hej" sagde jeg, og først nu kiggede han op fra hans mobil og så mig. "Hej" sagde han smilende tilbage. Vi gik stille mod stationen, vi havde ret god tid. Heldigvis var det overhovedet ikke akavet, det havde jeg virkelig frygtet det ville blive, men samtalen gik ikke i stå på noget tidspunkt.

Da vi stod af toget på Hellerup stationen, mødte vi nogle drenge, omkring vores alder. Jeg kendte dem selvfølgelig ikke, jeg kendte jo ikke rigtig nogen, men tilsyneladende kendte de Thor.

"Hva så Thor, ny dame igen?" sagde den ene af dem. "Var det ikke lidt hurtigt du skiftede Simone ud?" sagde en af de andre, mens resten bakkede ham op og grinte af det. Thor kiggede bare irriteret på dem, og rystede på hovedet af dem, mens vi gik forbi dem.

Jeg sank den klump der pludselig var vokset frem i min hals, og stirrede ned på mine sko resten af vejen til gymnasiet. Thor sagde heller ikke noget, og det blev hurtigt utroligt akavet. Først da vi nåede frem til Øregård stoppede han op og kiggede på mig. Jeg tvang mit blik fra mine sko og op i hans øjne, meget mod min vilje.

"Hør, du skal altså ikke lytte til dem, de er nogle idioter" sagde han. Jeg nikkede bare svagt. "Jeg må hellere gå ind" sagde jeg så, mest for at slippe væk fra den her akavede stemning. Jeg var på vej til at gå mod mit klasseværelse, da Thor tog fat i mit håndled. Jeg vendte mig om mod ham igen, med et spørgende blik.

"Har du ikke lyst til at lave noget efter skole?" spurgte han. "Jeg ved ikke rigtigt" sagde jeg tøvende. Han slap mit håndled og nikkede en smule, men sagde så: "Det behøver ikke være noget specielt, vi kan bare tage hjem til mig? Giv mig i det mindste en chance" som om han kunne læse mine tanker og de tusinde fordomme der kørte rundt i mit hoved lige nu. Jeg tøvede igen lidt, men nikkede så: "Okay så." Jeg smilte svagt og vendte mig så igen om, og gik mod mit klasseværelse.

Jeg kunne overhovedet ikke koncentrere mig i skolen, og Mads skubbede flere gange til mig, for at få min opmærksomhed. Jeg kunne ikke tænke på andet end episoden med drengene på stationen. Jeg ville så gerne tro på Thor, for jeg havde virkelig efterhånden fået et godt indtryk af ham, men kommentarerne fra de andre drenge havde sendt mig fuldstændig tilbage til de gamle fordomme.

Jeg mindede mig selv om at jeg var nødt til at passe på mig selv, og at jeg ikke skulle lade mig selv falde for det, bare fordi at han havde været sød over for mig i en dag eller to. Til gengæld havde jeg jo lovet mig selv at glemme alle mine fordomme, og være lidt mere åben, og jeg havde jo lovet ham at give ham en chance.

Skoledagen gik utroligt langsomt, og jeg fik da også et par kommentarer i løbet af dagen fra de lærere som opfattede at jeg på ingen måde var opmærksom, men endelig var dagen forbi, og jeg gav mig til at pakke mine ting ned.

"Hey, er du okay? Du har været helt vildt fraværende i dag?" spurgte Mads pludselig. "Jaja, jeg har det fint" sagde jeg, mens jeg gav ham et lille smil. "Jeg skal nok følge lidt mere med i morgen, vi ses." sagde jeg, inde jeg vendte mig om og gik ud af døren.

Uden for døren stod Thor allerede, han sendte mig et smil og spurgte: "Er du klar?" Jeg nikkede bare, og vi gik mod stationen. Der var en del som kiggede underligt på os da vi gik væk fra skolen, hvilket jeg syntes var vildt ubehageligt. Selvom jeg med ret meget mod, i få situationer med Thor havde overvundet noget af min generthed, var jeg stadig utroligt genert, og opmærksomheden gjorde mig utilpas.

Note:
ENDELIG kunne jeg få taget mig sammen til at opdatere, men jeg har virkelig bare haft utroligt travlt. Til gengæld har jeg virkelig nydt at følge med i at antallet af læsninger ligeså stille er steget for hver dag, tusinde tak for det. Jeg håber i kan lide kapitlet, og huske endelig at like og kommentere, så jeg kan se at i følger med.