You Are The Sunshine Of My Life

19

"Når du ikke kan give ham hvad han vil have, må jeg jo gøre det ;)" stod der.

Jeg rystede en smule da jeg låste telefonen op for at se billedet. Det var et billede som Simone selv havde taget, et selfie hvor Thor sad i baggrunden, men han kiggede ikke ind i kameraet, han kiggede ned i sin telefon. De sad i Thors seng, det var jeg sikker på.

Jeg sad helt forstenet og kiggede på billedet og beskeden. Jeg reagerede slet ikke, jeg var helt mundlam. Jeg havde godt nok tvivlet på ham, men jeg havde faktisk ikke troet at han rent faktisk kunne finde på det.

De andre drenge havde gang i en eller anden sjov samtale om en eller anden pige, og opdagede slet ikke at jeg blev stille.

Det var sådan en mærkelig følelse, jeg havde lyst til at græde, men alligevel ikke. "A-anthon" sagde jeg usikkert. Han reagerede og kiggede på mig med et stort smil. Hans smil falmede da han så mit ansigtsudtryk.

Jeg vendte min mobil mod ham og han læste beskeden. Han gjorde store øjne og rystede efterfølgende svagt på hovedet. "Kom" sagde han så, tog min hånd og rejste sig op. Han førte mig ud på terrassen.

Da vi kom derud vendte han sig mod mig. "Hvad sker der? Hvordan?" sagde han forvirret. Jeg trak på skuldrene. "Jeg ved det ikke, Munke havde vel ret" sagde jeg. Først nu blev mine øjne våde.

"Du skal ikke græde Caroline" sagde Anthon. Jeg rystede svagt på hovedet og kiggede ned. "Jeg forstår det bare ikke. Jeg ved ikke hvad jeg forventede, vi er jo sådan set ikke noget officielt, så han kan jo gøre hvad han vil, men han lovede mig bare. Han lovede mig at jeg var den eneste."

Anthon kørte en tot hår om bag mit øre, og løftede mit hoved op med to fingre. Han kiggede mig i øjnene. "Jeg forstår det heller ikke, jeg troede oprigtigt at han var glad for dig" sagde han og fortsatte: "men du bliver altså nødt til at snakke med ham om det, give ham chancen for at forklare."

Jeg rystede opgivende på hovedet. "Jeg gider ikke snakke med ham. Han er præcis som jeg troede, han lever op til alle de fordomme jeg havde om ham. Jeg gav ham den chance han bad om, og den har han ligesom spildt nu." sagde jeg.

Anthon nikkede forstående. Jeg tørrede irriteret en tåre væk fra min kind. Jeg gad ikke græde over det. Jeg havde kun kendt Thor i en uge, det her var latterligt. Hvorfor gav jeg ham den magt over mig?

Jeg kiggede stadig Anthon i øjnene. "Vil du ikke sove her? Så kan vi se på det i morgen?" sagde Anthon ud af det blå.

Jeg kiggede først lidt undrende på ham, men syntes så at det egentligt var en meget godt idé. Jeg var selvfølgelig heller ikke helt ædru. Jeg nikkede. "Bare du ikke prøver på noget" sagde jeg og grinte svagt. Han smilte af min kommentar. "Jeg lover."

Vi gik ind og de andre kunne selvfølgelig godt se at der var noget galt, men jeg havde ikke lyst til at ødelægge stemningen, så jeg sagde bare godnat.

De grinte alle sammen lidt, da de fandt ud af at jeg skulle sove her. Jeg rystede bare på hovedet af dem, og gik ned på Anthons værelse, med ham lige bag mig.

Han fandt en ekstra pude og en T-shirt til mig i sit skab. "Jeg har altså ingen ekstra dyne, men du tager den bare" sagde han, og smilte svagt. Jeg nikkede. "Sov godt" sagde han, og gik så ud af værelset og lukkede døren efter sig.

Jeg tog mit tøj af og Anthons T-shirt på, og puttede mig så ned under dynen. Den duftede af Anthon.

Anthon havde ret. Jeg var nødt til lige at sove på det, og så finde ud af hvad jeg skulle gøre i morgen. Jeg lukkede min øjne i og faldt hurtigt i søvn.

Efter hvad der føltes som ikke særlig lang tid, vågnede jeg halvt ved at Anthon lagde sig i sengen ved siden af mig.

I starten lod jeg bare som om at jeg sov, og han lagde sig pænt ved siden af mig på hans pude, uden overhovedet at røre mig. Jeg smilte svagt, og løftede så op i dynen for at ligge halvdelen af den over ham. Jeg rykkede mig ret tæt på ham, for at dynen kunne dække os begge to.

Som reaktion tog Anthon sine ene arm omkring mig, og hev mig endnu tættere. Jeg lagde nu helt op ad ham, og jeg puttede mig ind til ham, smilte svagt og faldt i søvn igen.

Note:
Jeg håber i kunne lide kapitlet, husk endelig at kommentere og like!