You Are The Sunshine Of My Life

11

"Vil du sidde sammen med os?" Det var Mads der spurgte. Det var onsdag, vi var endelig kommet igennem den første halvdel af dagen, og vi stod nu nede i kantinen. Jeg var fulgtes herned med Mads, og et par andre af drengene fra klassen. Pigerne sagde mig stadig ikke noget.

Jeg kiggede lidt undskyldende på Mads: "Jeg har en aftale med Thor." Han rynkede panden lidt. "Thor?" sagde han undrende "jeg troede ikke du kendte ham?" Jeg nikkede og sagde bare: "Jo," inden jeg igen kort smilede undskyldende til ham og begyndte at gå over mod Thor.

Jeg havde spottet ham allerede da vi var kommet ind i kantinen. Han smilede til mig, med det samme han opdagede at jeg var på vej derover. Han rykkede en lille smule til siden, så der blev plads til mig ved siden af ham. Jeg satte mig ned, og smilte også til ham. Han sad sammen med nogle stykker fra hans klasse, jeg kendte ikke en eneste, men jeg fandt hurtigt ud af at de hed Carlo, Isabella, Frederik, Jacob, Rose og Oliver.

Det var ikke fordi de ikke var søde, det var de, og de var i hvert fald mere imødekommende end pigerne i min klasse, men jeg følte mig stadig lidt malplaceret, og jeg satte mig bare til at spise min sandwich i stilhed. Thor kunne sikkert mærke på mig at jeg var lidt utilpas, for pludselig lagde han beroligende en hånd på mit lår. Jeg kiggede af ren refleks op på ham, men han smilede bare kort til mig, og snakkede så videre med Jacob. Jeg rettede igen mit blik fremad, mens jeg forsøgte at koncentrere mig om samtalerne de havde i gang, og virke så interesseret som muligt.

Efter lidt tid tjekkede jeg klokken på mit armbåndsur. Det var ved at være tid til at gå tilbage til klassen, så jeg begyndte at pakke resterne af min madpakke sammen. Det fik også de andre til at reagere på tiden, og de begyndte så småt at rejse sig.

Jeg fulgtes med dem op mod vores klasselokaler, vi skulle alligevel være næsten ved siden af hinanden. Mig og Thor gik bagerst, ved siden af hinanden, og pludselig på vej rundt om et hjørne, tog Thor fat om mit håndled og holdt mig tilbage. Han smilte lumskt til mig, og gav mig hurtigt et kys. Jeg grinte kort af ham. "Skal du noget i eftermiddag?" spurgte han. "Lektier" svarede jeg, en smule opgivende. "Må jeg ikke se hvordan du bor?" spurgte han så. "Jo det må du vel godt" svarede jeg grinende, og fortsatte: "hvis du altså kan leve med at jeg skal lave lektier." Han nikkede ivrigt og sagde: "Jeg har en time mere end dig, men kan du ikke bare tage hjem, og så hente mig på stationen?" Jeg nikkede. "Men nu skal vi altså til time" sagde jeg. Jeg vendte om og gik mod mit klasselokale, som lagde lige rundt om hjørnet.

Da jeg kom ind i klassen sad Mads allerede på sin plads. Jeg smilte som sædvanligt til ham, da jeg satte mig ned, men han gengældte det overhovedet ikke. Han så heller ikke sur ud, men bare sådan helt neutral. Jeg undrede mig lidt over det, men åbnede så min computer, for at følge med i undervisningen.

De sidste par timer gik forholdsvis hurtigt, og da vi skulle til at pakke sammen var det som om Mads skyndte sig helt vildt. Han havde undgået at snakke med mig i begge de timer vi havde haft, også selvom det var meningen at vi skulle have arbejdet sammen i matematik. Det undrede mig rigtig meget, for han havde virkelig været overraskende sød over for mig de første par dage.

Jeg besluttede mig for at skynde mig at konfrontere ham med det, inden han nåede at smutte, med den fart han havde på. "Hvorfor så travlt?" spurgte jeg. Han stoppede op og kiggede på mig. Han trak på skuldrende, men kom ikke med noget svar. "Er der noget galt?" prøvede jeg så. Han kiggede igen på mig, rystede på hovedet, og svang nu tasken, som han var blevet færdig med at pakke, over skulderen. "Er du sikker? Skal vi ikke følges til toget?" prøvede jeg som et sidste forsøg. "Hvad med Thor?" spurgte han bare. Endelig sagde han da noget. "Han har slet ikke fri endnu" sagde jeg, og fortsatte: "og nu følges du altså med mig, for jeg kan mærke på dig, at der er noget galt." Han nikkede som svar, og jeg smilede til ham, lettet over at det havde virket.

Vi gik i stilhed ud fra gymnasiet, og det korte stykke hen til stationen, men da vi sad og ventede på toget, sagde jeg igen: "Hvad er det der er galt? Og lad være med at sige at der ikke er noget galt, for dit humør har fuldstændig vendt rundt." Først sagde han ikke noget, men så kiggede han på mig og sagde: "jeg er bare ikke så vild med, at du er sammen med Thor." Jeg rynkede panden og kiggede undrende på ham. Hvad skulle han overhovedet blande sig i det for? "Hvorfor?" spurgte jeg bare. "Det er bare..." tøvede han, men fortsatte så: "det er bare, han er ikke ligefrem kendt for noget positivt."

I stedet for at kigge på ham, vendte jeg nu blikket ned mod mine hænder. Jeg nikkede svagt og sagde: "det ved jeg godt, han har selv fortalt det." Jeg sukkede svagt, men fortsatte så: "og jeg har også selv tænkt tanken, men jeg kan ikke gøre for det, jeg har sådan lyst til at stole på ham." Jeg kiggede stadig ned i mine hænder, men jeg kunne fornemme at Mads nikkede ved siden af mig.

Jeg kunne høre at toget var på vej ind på perronen, så jeg rejste mig for at tjekke ind. Derefter vendte jeg mig om mod ham, og sagde: "desuden fortjener alle vel en chance, ikke?" Mads tjekkede også ind. "Jo det gør de vel" mumlede han.

Vi gik begge 2 ind i toget, og satte os over for hinanden. Vi sagde ikke ikke rigtig noget resten af tiden, og da vi nåede Gentofte station, rejste jeg mig for at gå ud. Mads skulle ikke af her, han skulle længere. "Vi ses" sagde jeg smilende til ham, inden jeg gik ud af toget. Nok mest for at vise ham, at jeg altså ikke var sur på ham, selvom jeg inderst inde måske var en lille smule irriteret på ham.

Det var sødt nok at bekymrede sig om mig, og desuden sagde han det jo bare som det var, Thor var jo kendt for at være sådan. Det der irriterede mig mest, var nok at han satte tanken om at Thor var sådan, ind i mit hoved igen, selvom jeg ihærdigt havde prøvet at skubbe den væk.

Jeg gik hurtigt det korte stykke hjem fra stationen, låste mig ind, og gik op på mit værelse. Jeg kunne lige nå at lave lidt lektier, inden jeg skulle hente Thor. Jeg ville helst nå at lave så meget som muligt, så jeg ikke behøvede sidde og lave lektier, mens jeg skulle være sammen med ham.

Note:
Så var der endnu en opdatering fra mig af, det blev godt nok lidt senere end jeg havde planlagt, men jeg håber det går. Men kan vi lige tale om at vi har rundet 500 visninger (!!!), hvor er det vildt, tusinde tak!
Skal i forresten høre noget andet vildt? I dag er det 5 måneder siden jeg var til min første boiskoncert, hvilket jeg synes er ret så vildt. Det vil sige, det er jo over midnat, så det var jo faktisk i går, men i forstår hvad jeg mener.
Husk endelig at like og kommentere!