Kapitel 15

851 17 0
                                    

(Min synsvinkel)

"Jeg lover at jeg aldrig mere skal forstyrrer jer hvis bare i slipper mig fri nu" græd jeg. "D/N D/N D/N hør nu her søde ven sket er sket og du kan love at hvad du vil men du kan ikke ændre på det der er sket vel?" Sagde jeg med et smil og nev mig hårdt i kinden. "Av" skreg jeg. "Anders skat finder du ikke lige gaffatapen jeg kan ærligtalt ikke hold hende ud" sagde hun og gav slip på min kind. "Sofie vil du ikke nok lade min gå jeg skal nok love jeg tager afsted med det sammen og aldrig kommer tilbage" græd jeg. "Nej sket er sket du måtte bare have tænkt dig om og jeg havde advaret dig" sagde hun og sparkede mig hårdt i maven.

"Anders jeg skal tilbage til de andre nu men vi ses i aften til festen" smilede Sofie og kyssede ham farvel før hun forsvandt ud af døren.

(Harrys synsvinkel)

Vi gik ud i køkkenet hvor satte os og tænkte lidt.

Pludselig kunne jeg høre noget ude i gangen. "Sofie?" Kaldte jeg og rejste mig. "Harry?" Kaldte hun. Jeg løb ud til hende, løftede hende op i luften og dreje så rundt med hende.

"Jeg troede du også var blevet bortført" sagde jeg og satte hende ned. "Jeg synes ellers jeg sagde til dig at jeg ville ringe til politiet" sagde hun. "Det gjorde du også,men hvorfor gjorde du det så ikke?" Spurgte jeg. "Det har jeg gjordt" svarede hun. "Okay og hvordan gjorde du så det når din mobil lå her hjemme?" Spurgte jeg og så alvorligt på hende. "Harry min mobil er gået død fordi den mangler strøm, så jeg gik over til Anders og lånte hans mobil" svarede hun. "Okay jeg troede ellers du havde droppet Anders" sagde jeg så. "Det var en nødsituation Harry men han kommer altså til festen i aften" sagde hun og kyssede mig.

Jeg trak mig tilbage og stirrede på hende. "Det er kun som tak for hans hjælp" tilføjede hun så. "Kan vi ikke droppe festen i aften tror ikke lige jeg er i fest humør efter alt det her" sagde jeg. "Skat vi kan da ikke bare droppe festen" sagde hun strengt. "Jeg gider ikke feste når vores veninde lige er blevet bortført". "Fint men vi kan ikke aflyse så vi holder den hos mig i stedet og så siger vi at du er blevet syg okay skat?" Sagde hun og kyssede mig så igen.

En sommer som ændre altМесто, где живут истории. Откройте их для себя