En sommer som ændre alt

Kapitel 9

(Min synsvinkel)

Nu stod jeg her i Sofies sommerhus alene.

Tårne trillede ned af begge kinder. Jeg havde holdt dem tilbage til Sofie var gået men lige så snart hun var ude af døren kunne jeg ikke længere holde dem tilbage.

Det stod stadig ikke helt klart i hovedet på mig hvad jeg skulle gøre nu? Hun havde ret selvfølgelig ville Harry tro mest på hende. Jeg havde jo heller ingen beviser, så jeg besluttede mig for bare at holde munden lukket indtil jeg fandt på nu noget bedre.

Pludselig hørte jeg nogle lyde ude fra.

Jeg skyndte mig at tørre mine øjne.

Jeg blev lidt bange da jeg ikke kunne se person men hørte at person listede stille omkring sommerhuset som en indbrudstyv. Kunne det være Sofie? Nej for hvorfor skulle hun liste rundt omkring sit eget sommerhus. Jeg ved også at det kunne Kate nok heller ikke finde på.

Jeg hørte nogen som kravle ind ad vinduet. Panikken i mig steg. Hvad skal jeg gøre? tænkte jeg.

Jeg løb ud i køkkenet og rode i alle skufferne for at finde en kniv.

(Harrys synsvinkel)

Jeg kunne høre nogen ude i køkkenet. Det kunne jo ikke være D/N for hun var jo på toilet hvis hun overhovedet stadig var her. Kunne det være Anders? Ja det kunne det faktisk godt for han var ikke nede på stranden.

Skridt efter skridt listede jeg ud i køkkenet. Jeg gemte mig bag væggen og stikkede lige så stille hovedet frem for at se hvem det var.

Det gav et kæmpe chok i mig da en skikelsen hoppede frem og holdte en kniv hen mod mig. "Du rører dig ikke" sagde skikkelsen. Jeg kunne stadig ikke se hvem det var da jeg fik solen i øjne. "Rolig" sagde jeg stille og holdte hænderne op foran mig. "Harry?" Sagde en pige stemme. "D/N?" Sagde jeg og tog et skridt hen mod hende. "Undskyld det var altså ikke for at skræmme dig" sagde hun og så ned i gulvet. "Hvad laver du med den kniv?" Spurgte jeg. "Jeg troede det var en tyv" sagde hun stille.

Jeg kunne se hun var flov.

"Det er okay" sagde jeg og prøvede at få øjenkontakt med hende.