En sommer som ændre alt

Kapitel 16

(Min synsvinkel)

Anders kom nærmere. Han ville give mig gaffatape for munden men jeg spraglede alt hvad jeg kunne. "Læg dog stille kælling" råbte han og sparkede hårdt mig i hovedet. Alt blev sort.

Da jeg vågnede igen havde jeg fået gaffatape for munden. For at det ikke skulle være nok så havde han sat mig på stol og bundet mig fast til den. Jeg var alene. Jeg tror jeg sad der en halv time eller der omkring før Anders kom tilbage.

"Nå er man sulten?" Spurgte han og skubbede en skål suppe hen til mig. Jeg sendte ham dræberblikket og så, så væk. "Nå ja du kan jo ikke selv spise" grinede han. Han gik hen til mig tog og gaffatapen af. "Du skal jo have noget at spise men du får det på igen" sagde han. "Må jeg ikke nok selv spise?" Spurgte jeg, selv om jeg allerede kendte svaret. "Tror du jeg er dum" svarede han og proppede en ske fuld suppe i munden på mig. Jeg blev så sur på ham at jeg med hovedet skubbede til hans hånd og alt suppen røg på gulvet. "Idiot" råbte han og gav mig en lussing. "Nu får du i hvert fald ingenting at spise" råbte han og rejste sig. "Du kommer til at sidde her længe så væn dig til det. Jeg komme ned og ser til dig nå jeg kommer hjem fra festen" smilede han flabet. "Din idiot tror du virkelig de vil have dig med" skreg jeg.

Han gik over og tog gaffatapen og kom så hen mod mig. "Selvfølgelig vil de det" smilede han og stak mig en lussing mere. Han rev et stykke af gaffatapen og satte det så for min mund. "Sådan det var meget bedre. Jeg tager ud og hygger mig vi ses snart" smilede han og lukkede døren efter sig.

Den idiot, hvorfor skulle han også gøre mig så sur at jeg skubbede alt suppen på gulvet tænkte jeg. Jeg var faktisk ret sulten nu.

Det var nu lidt underligt fordi jeg var virkelig sulten men alligevel fik jeg kvalme ved tanken om mad.

(Harrys synsvinkel)

Klokken var omkring otte om aften. Sofie havde fået alle gæsterne til at komme over og  holde fest i hendes sommerhus og havde fortalt dem at jeg var da jeg ikke var i fest humør. I det hele taget kunne jeg ikke forstå hvordan hun kunne holde fest lige efter D/N er blevet bortført.

Jeg havde genkendt stemmen som tilhørte ham der bortførte D/N men jeg kunne ikke komme i tanke om hvem den mon tilhørte. Hvem kunne det være? Måske var personen med til festen i aften? Jeg kunne jo tag der over for at se. Ja det kunne jeg tænkte jeg.

Jeg gik ind og skiftede tøj og gik så over til Sofie.

På vej over til Sofie ringede jeg til Kate for at høre om D/N var kommet tilbage men det var hun ikke.

Kate var heller ikke taget med til festen. Hun ville sidde oppe hele natten og vente på at høre noget nyt om D/N. Jeg havde tilbudt Kate at være hos mig indtil da, da hun var lidt bange for at være alene hjemme efter det her men det havde hun takket nej til.

Da jeg nåede frem til sofies sommerhus kunne jeg høre musikken der inde fra. Jeg bankede på men det var der ingen der hørte. Så listede jeg hen til vinduet ind til stuen og bankede på. Jeg kunne se Anders rejste sig op. Jeg pegede hen mod døren og så Anders forsvinde ud i gangen. Jeg gik hen til døren og hilste pænt på Anders selv om han havde været sammen med Sofie. Jeg fortsatte ind i stuen.

"Hvor er Sofie?" Spurgte jeg Anders da jeg kom ind i stuen. "Hun gik ud efter mere at drikke" svarede han og satte sig over i sofaen.

Der var noget ved hans stemme jeg ikke brød mig om.