En sommer som ændre alt

Kapitel 17

(Min synsvinkel)

Efter noget tid kunne jeg høre skridt udenfor døren. Døren blev åbnet og ind kom Sofie. Hun havde en lårkort sort kjole på, og stiletter.

"Hygger du dig?" Grinte hun.

Lige nu var jeg faktisk rigtig glad for at jeg ingenting kunne gøre eller sige for ellers ville det bare ende galt. Hun rev gaffatapen af min mund.

"Du kommer aldrig fri D/N så lad nu vær med at gør noget dumt" grinte hun og tog en tår af sin drink før hun hældte resten ud over mig. "Det må du virkelig undskylde" smilede hun flabet. "Det gør ikke noget du er jo født dum og klodset" svarede jeg. "Hold din kæft" sagde hun og sparkede mig over benet. Det gjorde virkelig ondt. Jeg måtte virkelig bide mig selv hårdt i underlæben for ikke at skrige, for jeg viste at så ville det hele bare blive meget værre.

"Det er så synd du ikke kan være med til festen det er ellers så sjovt" grinede hun. "Selv hvis jeg kunne være med til festen ville jeg ikke komme så længe du er der" sagde jeg med et smil på læben og sendte hende dræberblikket. Hvis mit blik kunne dræbe ville hun være allerede havde været død først gang jeg så hende sætte sine fede læber mod Harrys så perfekte læber.

"Nå nå du glemmer hvis lige at Harry også er der og Kate" grinte hun. Hun hev en stol hen foran mig og satte sig overfor mig. "Kate ville aldrig tag med lige efter jeg er blevet bortført" råbte jeg. "Selvfølgelig ville hun det du tror da ikke at hun holder sig væk fra festen kun på grund af det" smilede hun og grinte højt. "Du lyver" råbte jeg og vendte hovedet den anden vej. "Nej og jeg tror hun flirter lidt med Harry men han er kun ud på at komme i seng med hende og så dropper han hende bagefter for jeg er den eneste pige han vil have" smilede hun. Nu viste jeg hun løj for det kunne Kate aldrig finde på at gøre i mod mig. "Du lyver" skreg jeg. "Vel gør jeg ej du er bare sur fordi du ved det er rigtigt" sagde hun så. "Du lyver" gentog jeg. "Kan du forstille dig det, Harry tager Kate med hjem for at trøste hende og så kysser de mens de flår tøjet af hinanden" smilede hun

. Nu fik jeg nok sådan var Kate ikke og sådan havde hun aldrig været. "Hold din kæft" skreg jeg og spyttede hende i ansigtet. D/N denne gang er du gået for langt tænkte jeg. Hvad gør hun nu? Jeg blev virkelig bange.

(Harrys synsvinkel)

Anders´s stemme fik det til at gyse i mig. Det var sikkert bare fordi han har været sammen med Sofie tænkte jeg og satte mig hen til Jason.

Pludselig kom Anders's kæreste Marie styrtende ind i stuen. "Anders din store idiot jeg vil aldrig mere se dig og du skal ikke kontakte mig mere for jeg ved lige præcis hvad der skete mellem dig og Sofie den nat" skreg hun. Hun stak ham en kæmpe lussing og vendte så om på hælen. "Av for helvede din kælling" råbte han efter hende.

Nu viste jeg hvorfor jeg ikke bryd mig om hans stemme. Det var ham der havde bortført D/N.

Jeg rejste mig op og styrtedes direkte hen mod ham. "Du er jo syg i hovedet" råbte jeg og skubbede hårdt til ham. Han trådte lidt tilbage og skubbede så til mig. "Hvad fanden snakker du om?" Råbte han. "Det var dig der bortførte D/N" råbte jeg og skubbede så hårdt til ham mistede balancen og faldt. "Harry du er jo blevet sindssyg" råbte han og kiggede op på mig. "Hvor er hun?" Råbte jeg. "Du er fuld Harry" sagde han bare. "Svar mig?" Råbte jeg og sparkede ham over skinnebenet. "Harry tag det roligt" Sagde Jason og kom hen til os. "Det var ham der bortførte D/N Jason" råbte jeg. "Harry jeg ved godt at han har været sammen med Sofie men nu går du altså for langt" sagde Jason og prøvede at hive mig væk.