En sommer som ændre alt

Kapitel 24

(Min synsvinkel)

Jeg skyndte mig at tørre tårnene væk da jeg så det var Harry som var på vej her over.

"Hvad så?" Spurgte han og satte sig ned ved siden af mig i sandet. "Ikke så meget hvad med dig?" Spurgte jeg stirrede ud over vandet.

Jeg måtte virkelig koncentrere mig for ikke at kigge på Harry. Jeg viste at hvis jeg først så på ham ville jeg have virkelig svært ved at få øjne fra ham.

"Heller ikke så meget her jeg ville bare lige høre hvordan du har det?" Sagde han så. "Jeg har det fint" løj jeg stadig uden at se på ham. "Er du sikker?" Spurgte han. Jeg nikkede bare da jeg var bange for at min stemme ville knække over. Hurtigt vendte jeg hovedet væk fra Harry da tårnene var på vej igen. Ikk' græd D/N tænkte jeg. "D/N hvordan behandlede Anders dig?" Sagde han og tvang mig til at se på ham. Jeg rystede bare på hovedet. "Det er okay du er i sikkerhed nu" sagde han og holdte om mig. Jeg rystede igen på hovedet. "Det okay du er i sikkerhed nu" gentog han. "Nej"sagde jeg skubbede Harry væk fra mig, selv om jeg ønskede han ville holde om mig for evigt.

(Harrys synsvinkel)

"D/N der er noget du ikke fortæller mig hvad har han gjort ved dig?" Spurgte jeg og så forskrækket på hende. "Han slog mig" græd hun. "Det skal nok gå han for aldrig at røre dig igen det lover jeg" sagde jeg og lagde armene om hende. "Harry hvorfor gør du det her?" Spurgte hun og så på mig. "Hvad mener du med det her?" Spurgte jeg. "Hvorfor ledte du efter mig da jeg var blevet bortført? Og hvorfor trøster du mig når jeg er ked af det?" Spurgte hun. "Fordi jeg holder af dig" svarede jeg. "Det kan du ikke du....  det må du ikke" sagde hun chokeret og rejste sig op. "Hvad snakker du om D/N" spurgte jeg og rejste mig op. Hun rystede på hovedet. "Det må du ikke" gentog hun og skulle lige til at gå. "D/N vent" sagde jeg og greb fat og hendes håndled.