En sommer som ændre alt

Kapitel 79

(Min synsvinkel)

Jeg fløj med at ordenligt ryk frem og slog hovedet ned indszrumentbrettet. Jeg tog mig til hovedet og så over mod Harry.

"Harry?" Skreg jeg mens mine øjne fyldtes med tåre. Jeg fik intet svar. "Harry?" Græd jeg og ruskede i ham. Stadig intet svar. "Du må ikke forlade mig" græd jeg og tog hans hoved mellem mine hænder. Blodet løb ned at et sår han havde fået i panden. "Harry kom nu vågn op" tudet jeg. "Jeg elsker dig stadig Hazza vågn nu op".

Tårnene strømmede ned ad begge kinder på mig.

"Hvis vi overlever det her så lover jeg at jeg ikke er sur på dig mere" græd jeg og kyssede ham blidt.

Jeg slap ham og løb så ud for at finde en telefon. Manden i den bil som var kørt ind os sad og talte i mobil. Jeg løb grædende over til ham.

"Ring efter en ambulance" skreg jeg. "Jeg er i gang" sagde han trøstende. Han snakkede længe men til sidst lagde han på. "De kommer så hurtigt de kan. er du okay?"."ja men min kæreste er ikke" græd jeg. "Bare rolig ambulancen kommer om lidt og så skal det nok gå" sagde han med tåre i øjne.

Hvis bare jeg aldrig havde råbt af Harry så var det her helt sikkert ikke sket.

Vente tiden føltes som 100 år. Endelig efter lang tid kunne jeg høre sirener. En ambulance kom til syne.

Alle lydene omkring mig blev svære og panikken i mig steg.

"Hvor er han?" Spurgte en af falkreder mig. "Der overe" svarede jeg og pegede over på Harrys bil. Falkrederen løb over til bilen. Jeg gik hen mod bilen men pludselig blev jeg virkelig svimmel og mit syn blev sløret.

"Jeg efter dig ikke alene Hazza" hviskede jeg til mig selv og fortsatte.

Til sidstbesvimede jeg.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Sorry dette kapitel er lidt kort håber det er okay? Elsker jer I er verdens bedste læsere <3 :D