Kapitel 36

772 15 0
                                    

(Min synsvinkel)

"Kate jeg lover dig han har ikke rørt mig på den måde" sagde jeg og så alvorligt på hende. "Hvad mener du med på den måde?" Spurgte hun bekymret. "Han...slog mig" sagde jeg og så ned i bordet. "D/N hvis du gerne vil snakke om det så siger du bare til" sagde Kate. "Tak Kate men det er vigtigt at Harry for det af vide først" sagde jeg stille og så stadig ned i bordet.

Han blev nød til at vide hvordan Sofie rigtig er før vi tog af sted.

"Hvorfor?". "Det kan jeg ikke rigtigt forklar før jeg har snakket med ham" sagde og så på hende. "Hvornår vil du så sige det til ham?" Spurgte hun.

Det havde jeg faktisk ikke tænkt over. Måske i løbet at i morgen? Nå nej det ville være synd hvis jeg gjorde ham trist nu hvor han skulle holde fest. Jeg fortæller han det i overmorgen inden vi rejser tænkte jeg.

"D/N?". "Øh... jeg fortæller ham det i overmorgen inden vi rejser". "Okay".

På vej ud af center så jeg noget.

(Harrys synsvinkel)

Jeg kunne så Sofie fik tåre i øjne men jeg var så vred lige nu.

"Svar mig" råbte jeg og slog ned i bordet med en knytnæve. Nu begyndte tårerne at trille ned ad begge hendes kinder. "Undskyld Sofie" sagde jeg og gik over mod hende.

Hun rejste sig op og holdte hænderne op foran sig for at forsvar sig mens hun rystede på hovedet. Troede hun virkelig jeg kunne finde på at slog hende?

"Undskyld". Jeg rakte ud efter hende og fik fat om hendes håndled. Hun græd endnu mere og rystede voldsomt på hovedet. "Jeg gør dig ikke noget" sagde jeg roligt og trak hende ind i min favn. Hun stoppede med at gøre modstand og puttede sig så ind til mig. "Det er okay Sofie" sagde jeg stille og aede hende i håret.

Efter lidt tid stoppede hun med at græd. Hun så op på mig. Pludselig kyssede hun mig.

En sommer som ændre altМесто, где живут истории. Откройте их для себя