En sommer som ændre alt

kapitel 44

(Min synsvinkel)

Jeg bankede løs på min hovedpude af vrede da min mobil ringede. Det var Harry. Det sidste lige nu jeg ønskede var at snakke med ham. På den ene side ville jeg jo gerne fordi jeg elskede ham, men han havde virkelig knust mit hjerte.

Jeg løbe ned på stranden og lod min mobil blive der hjemme.

Da jeg var nået helt på vej ud i vandet så jeg en skikkelse som stod inde på land. Det var Sofie. Panikken steg i mig, men heldigvis havde hun ikke set mig. Jeg løb den modsatte vej så hurtigt jeg kunne. Hurtigt kiggede jeg mig over den ene skulder. Nu havde hun fået øje på mig, hun var lige i hælene på mig. Jeg satte farten op og løb alt hvad jeg kunne.

Hvis jeg var heldig ville jeg nå hjem før hun nåede at få fat på mig. Så skete det. Nu skete der det der bare ikke måtte ske. Jeg faldt. Jeg slog begge mine hænder og begge mine knæ. Det gjorde virkelig ondt. Hun var rimelig tæt på nu. Hurtigt fik jeg kæmpede jeg mig op på bene igen og humpede så hurtigt jeg kunne af sted.

(Harrys synsvinkel)

Måske skulle jeg tag over og snakke med D/N i stedet. Jeg styrtede over til D/N og Kate jeg måtte bare snakke med hende og det skulle bare være lige nu. Det var Kate som åbnede.

"Jeg skal snakke med D/N og det skal være lige nu" sagde jeg forpustet. "Hun er ikke hjemme" sagde Kate bare. "Hvor er hun?" Spurgte jeg og kæmpede for at får vejret. "Hun er cyklet en tur" svarede hun koldt. "Sig til hende at jeg skal snakke med hende lige så snart hun kommer hjem" kommanderede jeg. "Ja ja det skal jeg nok men du skal ikke regne med hun gider se dig igen" sagde hun. "Jeg skal forklar det hele når jeg har snakket med D/N om det" sagde jeg. "Okay" sagde hun og lukkede så døren.

Hele vejen hjem gik jeg og var så sur på mig selv. Hvad havde jeg lige gang i? Jeg elsker jo D/N, men hvordan skulle jeg bevise det for hende efter alt det her.

Da jeg kom hjem smed jeg mig på sofaen og besluttede mig for at skrive en SMS til hende.