En sommer som ændre alt

Kapitel 57

(Min synsvinkel)

Jeg ville ønske han aldrig havde spurgt om vi skulle mødes. Jeg ville jo gerne men det kunne jeg jo ikke og jeg viste ikke hvordan jeg skulle får det fortalt. Hvordan ville han mon reagere når jeg fortalt ham det? Jeg kunne jo ikke bare sige nej Harry vi kan ikke mødes og vi ses nok aldrig mere for jeg er taget hjem. Den tanke knuste mit hjerte. Det var som om jeg manglede noget helt specielt i mit liv, faktisk som om jeg manglede halvdelen af mig selv.

Pludselig ringede min mobil. Var det mon Harry tænkte jeg. Nej det var Kate.

Mig: "Hej Kate"

Kate: "Hej D/N Harry leder efter dig"

Mig: "gør han?"

Kate: "ja jeg troede faktisk I var sammen"

En varm følelse bredte sig i min krop og et lille smil dukkede op på mine læber.

Mig: "det var vi men...bare glem det jeg fortæller det i morgen når du kommer hjem"

Kate: "er du taget hjem? Jeg troede du havde ombestemt dig"

Mig: "det havde jeg også men det er en lang historie jeg fortæller det hele i morgen. Du må ikke sige noget til Harry jeg ringer til ham om lidt og så skal jeg nok fortælle ham det"

Kate: "okay men han virkede ret ivrig efter at snakke med dig"

D/N: "jeg savner ham virkelig"

Kate: "og derfor kan jeg ikke forstå hvorfor du ikke blev men så håber jeg du har en god forklaring om hvorfor du ikke blev"

D/N: "det har jeg og jeg giver dig forklaring i morgen"

Kate: "okay søde"

D/N: "hvordan går festen?"

Kate: "den er mega fed og Jason har lovet mig en dans senere. Så synd du ikke er her"

D/N: "det er okay. Vi ses bare i morgen"

Kate: "ja ses"

Og så lagde hun på.

(Harrys synsvinkel)

Mens Kate var ude og snakke med D/N, sad jeg og snakkede med Jason. Det føles som hundrede år. Jason var cool nok det var ikke, det var bare det med at jeg ville vide om D/N var okay lige nu.

Jeg blev så glad da Kate endelig kom. "Hvor er hun?" Spurgte jeg måske lidt desparat men jeg var ret ligeglad lige nu. " Hun sagde at jeg ikke måtte fortælle dig det men at hun vil ringe til dig om lidt så i kan snakke lidt" sagde hun og satte sig ved siden af Jason.

Jeg sværger de sad så tæt at ingengang et stykke papir kunne være mellem dem.

"Okay så" sagde jeg og rejste mig. "Hvad skal du?" Spurgte Jason og så op på mig. "Jeg går lige ud og får noget frisk luft". "Okay".

Efter det var hans opmærksomhed igen rettet mod Kate. Jeg gik ud hvor jeg ventede længe på at D/N skulle ringe. Til sidst ringede min mobil endelig og det var D/N.

Mig: "Hey D/N"

D/N: "Hej Harry"

Mig: "hva' så?"

D/N: "ikke så meget dig?"

Mig: "heller ikke her det er sjovere når du er her"

D/N: "jeg savner også dig Hazza"

Mig: "hvorfor siger du så ikke hvor du er, så jeg kan komme hen til dig?"