En sommer som ændre alt

Kapitel 29

(Min synsvinkel)

Jeg begyndte at løbe den anden vej. Hurtigt kiggede jeg mig over den ene skulder og så hun også var begyndt at løbe. "D/N kom her" skreg hun efter mig. Mit hjerte hamrede der ud af og jeg havde det som om jeg snart ville falde sammen men jeg stoppede ikke. Faktisk satte jeg farten op. Nu var hun lidt længere bag ud.

Jeg fandt en busk og gemte mig så hurtigt i den. Jeg var sikker på at hun ikke havde se mig kravle ind i busk da hun var så langt bag ud. Da hun nåede hen til mit gemmested holdte jeg vejret så længe at jeg var lige ved at blive blå i hovedet. Jeg begyndte at rode i min lomme efter min mobil da hun var gået lidt væk.

Den var der ikke og pludselig mistede jeg balancen og knækkede en gren. Man kunne tydeligt se på Sofie at hun hørte grenen knække.

Jeg rejste mig op og skulle lige til at løbe da hun hev fat i min arm og trak mig ud gennem busken.

(Harrys synsvinkel)

Han havde vist ikke opdaget mig endnu. Han stod og så ned i sin mobil. Jeg styrtede han til ham og skubbede til ham. "Er du syg i hovedet" råbte jeg op i hans åbne ansigt. Han så meget overraskende på mig. "Hvad fanden snakker du om?" råbte han og skubbede igen. "Hvad har du gjordt ved D/N?" Råbte jeg.

Pludselig ringede min mobil. Normalt ville jeg have ladt den ringe men da jeg så det var D/N tog jeg den. "Harry D/N's stukket af og jeg kan ikke finde hende" græd Kate i telefonen. "Kate jeg er der om to minutter" sagde jeg beroligende og lagde på.

"Jeg ved ikke hvad du har gjordt ved D/N men jeg skal nok finde ud af det" råbte jeg og skubbede så hårdt til ham faldt før jeg gik. "Din idiot" råbte han efter mig og rejste sig op. Han var sur nu det kunne jeg se for han kom styrtende hen mod mig. Han rev fat i min skulder og skulle lige til smide mig ned på jorden, da jeg kom ham i forekøbet og slog ham med en knytnæve lige i ansigtet.