En sommer som ændre alt

Kapitel 10

(Min synsvinkel)

Jeg kiggede stadig flovt ned i gulvet.

Harry bukkede sig og kiggede mig så i øjne. Panikken bryd frem i mig igen, jeg ville fjerne mit blik fra hans men det kunne jeg ikke. Jeg kunne ikke få øjne fra hans. De var så smukke grønne.

"Det er okay" sagde han så. Endnu en følelses bølge bryd frem. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne at holde tårnene tilbage men det holdte ikke længe. "Undskyld" sagde jeg stille med øjne fyldte af tåre. Den første tåre trillede ned ad min kind og jeg drejede hurtigt hovedet. "Er du okay?" Spurgte han. Jeg nikkede svagt da jeg var bange for at min stemme ville knække over. "Hvad er der galt?" Spurgte han da jeg lod det første hulk slippe ud. "Det kan jeg ikke fortælle dig" hulkede jeg. "Det er okay" sagde han og lagde armene om mig.

En følelse af tryghed listede sig lige så stille ind på mig.

(Harrys synsvinkel)

Hun dreje sig lidt og gemte så sit hovedet i min trøje.

Jeg stod lidt og trøstede hende da jeg kom i tanke om Sofie. Sofie glemte jeg hurtigt igen. Hulkende blev mindre. Jeg trådte et skridt tilbage og kiggede så på hende. "Er du okay?" Spurgte jeg. "Nej men det skal gå over" sagde hun stille. "Er du sikker?" Spurgte jeg stille. "Ja men jeg tror hellere vi må se at kom ned til de andre så Sofie ikke bliver sur " sagde hun så. "Ja du har ret men jeg skal lige på toilet først" sagde jeg og tørrede en tåre væk fra hendes kind.

Hun sendte mig et smil. Jeg kom selv til at trække lidt på smilebåndet.

Jeg slap hende og gik så på toilettet.

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

undskyld det er så kort <3