En sommer som ændre alt

Kapitel 48

(Min synsvinkel)

Det kunne han glemme alt om jeg skulle i hvert fald ikke med til festen.

Jeg satte min i sandet og kiggede ud på mod vandet. Faktisk var jeg ikke særlig tryg ved at sidde her når jeg viste at Sofie var lige i nærheden. Nu opdagede jeg så også at jeg havde en grund til at være bange, for der kom Sofie. Jeg kunne se hun var mega sur. Heldigvis havde hun ikke set mig. Jeg fik øje på en busk som jeg hurtigt gemte mig i.

"Hold op hvor jeg hader D/N hun skal bare dø nu. Jeg gider ikke finde mig i at hun skal stjæle Harry" råbte hun. Tænk hun virkelig hade mig så meget. Ja jeg var forelsket i hende kæreste men han elskede jo hende, gjorde han ikk?

Det var jo også ligemeget jeg rejser i morgen og så ville jeg aldrig se Harry igen. Faktisk var jeg slet ikke sikker på jeg overhovedet gad se Harry igen. Jeg følte mig virkelig såret over det han havde gjort men jeg havde stadig følelser for ham. Nej drop ham nu D/N du ser ham alligevel aldrig efter i morgen tænkte jeg. Bare tanken fik mig til at få tåre i øjne. Et lille hulk forlod min mund. Hurtigt tog jeg hænderne op for munden men Sofie stirrede i min retning.

(Harrys synsvinkel)

Hele vejen hjem tænkte jeg kun på D/N. Hvorfor havde hun så svært ved at sige hvad jeg betød for hende? Kate havde fortalt mig det men jeg ville gerne høre det fra D/N så jeg var sikker.

Så kom jeg tanke om hvad D/N havde skrevet. Hun skrev at jeg ikke viste hvad der foregik omkring mig. Hvad mente hun med det? Jeg kunne bare ikke stoppe med at tænke på hende.

Da jeg kom hjem smid jeg drikkevarerne på køl og satte mig til at se lidt tv. Tiden fløj af sted.

Pludselig bankede det på døren. Jeg gik ud og lukkede op. Det var Jason. "Hey Hazza" sagde han og gav mig en high five. "Hey Jason kom ind". "Hva´ så er du klar til i aften?". "Næsten du kan bare tag noget i køleren mens jeg klæder om" sagde jeg og gik ind for at klæde om. "Fedt" råbte Jason ude fra køkkenet. "Kommer D/N i aften?" Spurgte han. "Det tror jeg ikke". "Hun skal nok blive god igen". "Jeg håber du har ret" sagde jeg og tog en skjorte på.