En sommer som ændre alt

Kapitel 55

(Min synsvinkel)

Vi var ikke nået ret langt skulle jeg tag tilbage? Nej det kan du da ikke det er alt for farligt tænkte jeg. Mormor ville da også for mistanke hvis jeg pludselig vil tilbage. Det var for sent så jeg tørrede øjne og gik ud til bilen.

"Er du okay?" Spurgte mormor da jeg satte min ind ved siden af hende. "Ja" sagde jeg kiggede ud af vinduet. "Okay" sagde hun og kørte så ud på vejen igen.

Måske skulle jeg fortælle min mormor hvad der foregår? Nå nej det ville være en dum idé for så ville hun bare sige vi skulle melde Anders og Sofie til politiet. Jeg må indrømme at jeg hade Sofie og Anders og det ville aldrig ændre sig, men hvad nu hvis der så ikke var beviser nok. Hvis de nu kom ind og sidde så ville de sikkert også opsøge mig nå de kom ud igen og så var jeg altså virkelig på det. Det kunne jeg bare ikke risikere så jeg besluttede at holde mund.

Jeg blev træt og faldt i søvn.

(Harrys synsvinkel)

Jeg greb fat om hendes arm. "Du skal ikke lyve for mig" sagde jeg vredt. Jeg var så rasende at blodet i mig kogte. "Undskyld Harry det var bare fordi hun prøvede at stjæle så jeg var virkelig bange for at miste dig" sagde hun med øjne fyldte af tåre. "Nå, men du har mistet mig" sagde jeg vredt og slap hendes arm igen.

Tårnene trillede ned ad hendes kinder da jeg vendte mig og gik.

"Harry kom tilbage jeg lover jeg aldrig gør sådan noget igen". Jeg svarede ikke men fortsatte videre. "Undskyld undskyld undskyld jeg elsker dig Harry du må ikke gå please kom tilbage" græd hun. Jeg lukkede hendes stemme ude af hovedet og fortsatte.

Jeg skal snakke med D/N lige nu tænkte jeg.

Da jeg var kommet hen til D/N's sommerhus bankede jeg på døren. Der var ingen der åbnede. Jeg prøvede igen men der var stadig ingen der åbnede. Jeg gik rundt om sommerhuset og kiggede ind ad vindruerne men jeg kunne ikke se nogen der inde. Jeg tog hev min mobil op af lommen og ringede D/N op. "Bip....Bip"