En sommer som ændre alt

Kapitel 12

(Min synsvinkel)

Tårnene trillede ned ad mine kinder da Harry faldt og forsvandt ud af syne.

"Sæt mig ned" skreg jeg og slog igen så hårdt jeg kunne. "Nu holder du fandme op dit lille patte barn" råbte han og løb videre med mig kastet over skulderen. "Så sæt mig ned" skreg jeg. "Hvad tror du selv" svarede han. "Jeg melder dig til politiet for at have bortført mig" skreg jeg. "Ja ja så gør det bare du holder din kæft kælling".

da vi kom til et sommerhus satte han mig ned og greb hårdt fat om min arm. Han åbnede døren og skubbede mig ind. Jeg snublede og landene så på gulvet. Han smækkede døren i og tog fat om min arm igen. "Rejs dig op kælling" sagde han og hev mig op mens han strammede grebet om min arm. "Av" skreg jeg mens jeg blev ført ned af en kældertrappe. Han smid mig ned på gulvet i et rum stak mig en lussing.

"Og nu bliver du her" sagde han og gik hen til døren. Han gik ud og smækkede døren efter sig. Jeg lagde armene omkring mine knæ og pressede mine knæ ind mod mit bryst. Tårerne strømmede ned ad begge kinder.

(Harrys synsvinkel)

Jeg blev ved med at løbe selv om jeg ikke viste hvor jeg skulle løbe hen.

Mit knæ gjorde mega ondt men jeg ville ikke stoppe.

"D/N" råbte jeg men fik ikke noget svar. Vreden væltede frem i mig og jeg sparkede i græsset selv om det gjorde ondt i mit knæ. Jeg blev ved med at lede efter hende og kalde på hende i to timer men jeg fandt hende ikke.

Hvad var der dog sket?

Jeg satte mig ned på græsset og tænkte lidt. Skal jeg melde det til politiet? Skal jeg bleve ved med at lede? Hvad skal jeg gøre? Jeg mærkede en tåre i øjenkrogen. Jeg blev siddende lidt mens nogle få tåre stille trillede ned af mine kinder. Hvorfor græd jeg overhovedet jeg kendte hende jo ikke? Var det min skyld? Nej jeg prøvede hjælpe hende tænkte jeg.

"Harry" kaldte en velkendt stemme. Det var Sofie. Jeg tørrede hurtigt mine øjne og rejste mig op. "Harry?" Kaldte hun igen. "Ja jeg er her" råbte jeg. Hun kom løbende hen til mig. Jeg kunne se hun smilede. Hun omfavnede mig og kyssede mig så. Normalt ville jeg også have lægget armene omkring hende og gengældt hendes kys men det kunne jeg ikke denne gang. Hun trak sig lidt til og kiggede på mig. "Harry er du okay?" Spurgte hun. "D/N er blevet bortført"sagde jeg stille og tom i blikket.