En sommer som ændre alt

Kapitel 53

(Min synsvinkel)

En tåre trillede ned af min kind da jeg hørte døren smække. Han troede ikke på mig. Jeg kunne jo heller ikke bevis det for ham. Hvad skulle jeg gøre? Jeg savnede ham allerede. Hvorfor holdt jeg ikke bare min mund tænkte jeg.

Jeg sad og græd da der pludselig kom en SMS. Jeg gad ikke rigtigt at tjekke den. Hvad nu hvis det var fra Harry eller måske min mormor eller måske Kate. Til sidst tog jeg min mobil og tjekkede sms'en. Det fra min mormor.
"Hej D/N jeg holder her ude nu"

Hurtig tog jeg noget tøj på og lage min mobil i lommen. Jeg tog mine kuffert og min taske og gik så ud til min mormor. Jeg smed tingene om bag i og satte mig ind ved siden af hende.

"Hejsa D/N" smilede hun og gav mig et kram. "Hej mormor" sagde jeg og prøvede at smile. "Har du det hele?" Spurgte hun og startede bilen.



(Harrys synsvinkel)

Jeg var virkelig forvirret. Hvorfor fandt hun lige pludselig så sådan noget? D/N sagde hun troede på mig fordi hun kendte Sofies virkelig jeg men det her var for sygt til at være sandt.

Jeg gik lidt langs vandet og tænkte over det. Hvor viste hun overhovedet det med Sofie og Anders fra? Det kunne da ikke bare være et tilfælde hun lige havde sagt at det var Anders, Sofie havde en affære med? Havde Sofie fortalt hende det?

Jeg måtte tilbage til festen og snakke med Sofie om det her lige nu.

Da jeg kom til festen kunne jeg ikke finde Sofie. Jeg spurgte Kate og Jason om de havde set hende men det havde de ikke. Jeg blev ved med at lede og spørge efter hende. Til sidst spurgte jeg en pige som hed Nina og hun fortalte at de var taget hjem til Anders.

En vrede bredte sig i kroppen på mig. Så D/N havde måske alligevel talt sandt. Eller måske havde Anders gang i noget?

Jeg løb alt hvad jeg kunne over til Anders. Hvad nu hvis han gjorde hende ondt? Jeg måtte bare finde ud af hvad der skete.