En sommer som ændre alt

Kapitel 77

(Min synsvinkel)

Alle folk kiggede på mig men jeg var ligeglad jeg skulle bare ud og det skulle være lige nu.

"D/N stop" råbte Harry bag mig og greb fat i min arm da vi var nået udenfor. "Slip mig" sagde jeg men min stemme knækkede over. "D/N det var hende der kyssede mig" sagde han. "Hvorfor lod du hende så gøre det?" Græd jeg. "Jeg viste ikke hun ville kysse mig" sagde han.

Jeg kunne se han fortrød men jeg havde bare oplevet det her ske alt for mange gange.

"Slip mig" skreg jeg.

Han så bedene på mig med sine flotte grønne øjne. Nej de er ikke flotte tænkte jeg og blev sur på mig selv.

"Jeg mener det Harry" sagde jeg vredt og sendte ham dræberblikket. Han blev trist men slap mig så. "Låser du bilen op så jeg kan få mine ting?". "Hvor tager du hen?" Spurgte han og låste bilen op. "Hjem hvor jeg ved hvem jeg kan stole på" snerrede jeg af ham og åbnede bagageklappen. "D/N det var hende der kyssede mig og jeg skubbede hende altså væk". "Jeg gider ikke høre på flere af dine undskyldninger" sagde jeg og var ved at gå amok over jeg ikke få min kuffert ud. "Lade mig hjælpe dig" sagde Harry trist. "Nej" snerrede jeg af ham men begyndte så at stor tude. "Jeg hjælper dig" sagde han og trådte et skridt tættere på. Jeg sagde ingenting men trådte et skridt tilbage så han kunne komme til.

(Harrys synsvinkel)

Jeg hjalp D/N med sin kuffert. Inderst inde håbede jeg på hun ville blive men jeg viste godt at chancen for hun ville blive ikke var ret stor.

"D/N vil du ikke nok blive" sagde jeg og så på hende. "Nej" sagde hun og gik så.

Jeg stod lod lidt og kiggede efter hende gå. Det sårede mig virkelig. "Harry hun kommer tilbage" lød en stemme bag mig. Jeg vendte mig om og fik øje på Anders.

"Anders glem det hun er væk og hun kommer aldrig tilbage på grund af mig. Hvad fanden er det også jeg laver?". "Harry det var ikke din skyld okay? Det var min kærestes". "Er tjeneren din kæreste?" Spurgte jeg. "Nej ikke mere jeg falder altid for de forkerte piger". "Sofie var i hvert fald en af dem". "Ja det var hun" grinede han. "Venner?" Spurgte han og rakte hånden frem. "Nej det kan jeg ikke efter det du gjorde mod D/N" sagde jeg og satte mig ind i min bil.

Anders stirrede efter mig da jeg kørte ud af parekingringspladsen.