En sommer som ændre alt

Kapitel 33

Min synsvinkel)

En kæmpe følelse af glæde spredte sig i hele kroppen da Harry sagde at han synes ham og Sofie skulle holde en pause.

"Fordi der er sket så meget her for tiden" svarede han. Tårerne trillede ned af begge kinder på hende.

Selv om hun ikke havde behandlet mig så godt så havde jeg det ikke så godt med at se hende græde.

"Tak for hjælpen" sagde jeg. "Så lidt" sagde han og gav mig et kram.

Kate og jeg besluttede at tag hjem så vi lige kunne få snakket lidt.

Da vi kom hjem gik jeg direkte ind i min seng. "D/N vil du ikke nok fortælle mig hvad der er sker?" Spurgte Kate stille. Hun satte sig over i sengen til mig. "Du skal nok få det af vide men den første der får det af vide bliver Harry" svarede jeg. "Hvornår?" Spurgte hun så. "Kate jeg vil ikke være her mere jeg vil hjem" græd jeg. "Det mener du da ikke gør du?" Spurgte hun. "Jo Kate jeg kan ikke det her mere" græd jeg. "Hvad så med Harry?" spurgte hun."Han har Sofie jeg fortæller ham at vi rejser imorgen okay?" Sagde jeg. "Jeg vil altså gerne med til festen imorgen" sagde Kate så. "Okay så tager vi hjem i overmorgen" sagde jeg.

"Tager du med til festen imorgen?" Spurgte hun.

(Harrys synsvinkel)

Sofie græd længe både mens D/N og Kate var her og da de var gået. "Det er okay Sofie" sagde jeg og omfavnede hende. Hun skubbede mig væk. "Du skal ikke kontakte mig igen" græd hun og løb så sin vej.

Jeg tog hjem og sad så og tænkte lidt. Hvad var det der skete? tænkte jeg. Først ville Sofie gerne holde pause og så ville hun ikke. Nu var det så mig der gerne ville holde pause. Mine følelser for D/N var blevet stærkere men jeg holdte stadig af Sofie. Selv om jeg måske ikke burde ville jeg sådan ønske at D/N ville komme i aften. Jeg mener Sofie og jeg holder jo bare en pause, eller gør vi? Jeg er faktisk ret træt af hun hønser sådan rundt med mig og får at være ærlig så synes jeg det er mega træls hun kun tænker på sig selv.