DN er på ferie i Norge med sin familie. En dag møder hun så en pige. Denne pige er ikke bare en pige, men en helt særlig pige, som gør at DN's liv ændre sig en del.
Læs historien for at finde ud af mere:))
Jeg vågnede ved at duften af bacon ramte min næse. Det var seriøst en duft som kunne gøre mig sulten, hele tiden. Jeg stod op og tog noget tøj på.
Jeg var egentlig heldig idag. Martine var stået op, men hun havde ikke trukket gardinerne fra.
Jeg gik ud i køkkenet. Det var kun William og Christopher der manglede at stå op. Jeg kiggede på uret, som hang på væggen. Klokken var 10.14. "Godmorgen" sagde jeg. "Godmorgen DKN, har du sovet godt?" Spurgte far. Det var en typisk replik når man stod op. "Ja" svarede jeg kort. Jeg skulle lige til at sætte mig, da mor spurgte mig om noget. "Hvad sagde du?" Spurgte jeg hende. "Jeg spurgte om du ikke ville gå ind og vække Chris? Vi skal spise nu". Jeg nikkede. "Kan du så ikke også lige vække William?" Spurgte faster. "Jo" svarede jeg. William og Christopher delte værelse, Melia og Patrick delte også et, og så Martine og jeg. Det var det samme hver gang vi var samlet, så havde vi ligesom 'faste' værelser. Jeg gik ind, trak gardinet fra, hev Christophers dyne af, og lagde noget tøj frem til ham på hans seng. "Godmorgen Chris, du skal op nu, vi skal spise" sagde jeg. Jeg syntes selv, at jeg var en virkelig god storesøster, som lagde tøj frem og alt muligt. Mærk ironien. Da jeg skulle vække William skubbede jeg bare lidt til ham. Han vågnede af at man bare lige kom til at strejfe ham. "Der er mad" sagde jeg til ham. Jeg gik ud igen, og satte mig på min plads. Da drengene kom ud, begyndte vi at spise. "Hvad skal vi egentlig lave idag?" Spurgte Martine. Det var godt hun spurgte, for jeg var også selv lidt nysgerrig omkring det. "Vi har tænkt på at skulle ned og bade senere, hvis I altså havde lyst" sagde farmor. Jeg nikkede. "Ja!" Sagde Martine glad. Vi havde jo heller ikke været nede og bade endnu, selvom vi havde været her i 2 en halv dag. Eller, mor, far, Martine, Christopher og jeg havde været her i 2 en halv dag.
Efter morgenmaden gik vi ind og skiftede om til badetøj. Jeg tog min nye bikini på, som jeg havde fået af mor, da vi var inde på strøget i sidste uge. Jeg satte mit hår op i en hestehale, tog håndklædet rundt om mig og satte solbriller i håret. Martine og jeg gik ud i stuen til de andre. Det var faktisk kun os vi manglede, så vi gik da vi kom. Det var mor, farmor, faster, Martine, Melia, Christopher, William, Patrick og jeg som skulle ned og bade. Far, farfar og onkel Zack blev hjemme og ville sørge for aftensmaden. De havde vidst snakket om at vi skulle grille.
Da vi var kommet ned til søen, fandt vi et sted hvor vi lagde vores ting. Der var en sti ud til søen. Vi løb ud og sprang i. Vi havde det faktisk meget sjovt. Mor, faster og farmor gik op af søen efter 20 min, mens vi andre blev nede i søen. Efter 1 halv time-40 minutter hvor vi havde plasket rundt, og sprøjtet vand på hinanden, gik vi op. Vi blev godt nok nede ved søen i 1-2 timer, og bare snakkede og hyggede os. Nogle gange hoppede vi da også ned i vandet igen. "Der kommer nogle som skal spise med" sagde mor som havde fået en besked fra far. "Skal vi gå op til huset igen? Klokken er jo 16.20 nu" sagde farmor. Vi nikkede. Jeg tog håndklæde rundt om mig igen, og tog mine solbriller op i håret. Mit hår var nogenlunde tørt, men filtret.
Da vi kom op i haven ved huset, så vi at dem som skulle spise med var ankommet, og sad ude på terrassen. Der gik ikke lang tid før at jeg kunne genkende dem. Selv bagfra. Det var Emma, Marcus, Martinus og deres forældre, Kjell-Erik og Gerd-Anne. "DN, er det ikke Marcus og Martinus og dem?" Hviskede Martine til mig. Jeg nikkede. "Har du åbnet vinduet?" Hviskede jeg tilbage. "Ja" hviskede hun. Inden vi noget så langt op i haven at de kunne hører os, skyndte jeg mig lige at sige noget til mor. "Mor, Martine og jeg løber lige ned til søen igen, Martine glemte sine solbriller" sagde jeg. Hun nikkede og fortsatte op mod huset. Martine og jeg holdte os i baggrunden. "Kom Martine" sagde jeg og skyndte mig om på siden af huset, og hoppede ind af vores vindue. Martine kom også ind. Jeg åbnede døren der førte ud fra værelset, og skyndte mig ind på badeværelset lige overfor vores værelse. Martine kom ind og lukkede døren. "Jeg vasker mit hår, så kan du tage bruseren" sagde jeg til Martine. Farmor og farfars håndvask var heldigvis så stor, at man kunne vaske sit hår inden under.
Efter 5 min var både jeg og Martine færdig. Vi skyndte os ind på værelset igen, og lige da jeg lukkede døren begyndte vi at grine. Vi skiftede tøj, og hoppede ud af vinduet igen.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi hang vores badetøj op, og gik om på terrassen. "Hej" sagde jeg og smilede. Det samme gjorde Martine. "Hej" sagde Kjell-Erik og de andre. "Har I allerede skiftet?" Spurgte mor. Vi tøvede lidt. "Ja, vi gik ind af hoveddøren" sagde jeg. Martine nikkede lidt. "Hvorfor dog det?" Spurgte far. "Fordi jeg lige skulle hjælpe Martine med noget, og så var det lettere at gå ind af hoveddøren" sagde jeg og smilede. Martinus kiggede på mig og smilte. Jeg smilte tilbage. "Men hvor er William og Chris?" Spurgte jeg. "De gik ind for at skifte tøj" sagde faster. Martine kiggede på mig og grinte. Det samme gjorde jeg. De andre kiggede virkelig underligt på os, men de forstod jo heller ikke det sjove. Jeg vidste egentlig heller ikke hvorfor vi grinede, men det gjorde Martine og jeg bare nogle gange. Emma legede med Melia og Patrick, så de var jo godt underholdt. Drengene kom ud igen og spurgte om Marcus og Martinus havde lyst til at spille fodbold. "Ja" sagde Marcus, og Martinus nikkede. "Ville I være med?" Spurgte William mig og Martine. Jeg kiggede på Martine. "Ja da" sagde jeg. Vi gik over til målene i haven og spillede. Det gjorde vi i ca 1 time ind til vi skulle spise.
Vi gik op til bordet, og jeg satte mig ved siden af Martine og Christopher. Martinus satte sig overfor mig, ved siden af Marcus og William.
Efter vi havde spist gik vi en tur. Vi gik over på den fodboldbane der lå i byen. Marcus faldt, og trak Martinus med sig. Pludselig lå de begge to på græsset. Vi kunne ikke stoppe med at grine, men det skulle vi nok have gjort...
