The distance says a lot

Hyggedagen // del 1

Jeg vågnede ved at der var nogle som lynede teltet op. Jeg åbnede mine øjne, og kiggede hen mod udgangen af teltet. "Hvad skal du?" Spurgte jeg, da jeg så at det var Michelle. Hun kiggede på mig. "Ikke noget" svarede hun og smilede til mig. Jeg kiggede over på Clara, eller, der hvor Clara havde ligget. "Hvor er Clara?" Spurgte jeg. "Hun er gået på toilettet" sagde Michelle. Jeg nikkede, og tog min mobil op. Michelle gik ud af teltet. Jeg tjekkede diverse sociale medier, og svarede på nogle snaps. Pludselig kunne jeg hører at terrassedøren blev åbnet. Det var da egentlig lidt underligt, eftersom Clara, Michelle og jeg plejede at gå ind af hoveddøren. Der kom nogle ud på terrassen. Var det pigerne? Nej vent. Gik der ikke flere end kun 2? Jeg begyndte at tage noget tøj på, og gik ud af teltet. Jeg kiggede rundt. Der var ikke nogle at få øje på. Skræmmende alligevel. Jeg gik ind i huset. De voksne var der heller ikke? Hvad skete der? Klokken var 09.58, der måtte da være nogle af de voksne som var stået op. Jeg gik over til køkkenbordet, og fandt en seddel. Der stod: Hej unger. Vi er lige kørt ud i skoven med Melia, Patrick, Martine og Christopher. Vi kommer snart hjem igen.
Jeg lagde sedlen fra mig, og gik over til sofaen. Der lå en til seddel? Okay, der forgik et eller andet, for der var ikke rigtig nogle, som plejede at skrive sedler. På den seddel stod der at jeg skulle gå ned til søen. Jeg tog mine sko på igen, og gik ned mod søen. Da jeg kom derned, kunne jeg se pigerne. Jeg gik over til dem. "Hvad forgår der?" Spurgte jeg da jeg kom hen til dem. "Kom" sagde de og trak mig med. "Hallo? Jeg spurgte jer om noget?" Sagde jeg. "Du finder ud af det" sagde de. Okay, det var underligt. Vi gik hen på fodboldbanen. "Hvad skal vi her?" Spurgte jeg. Pigerne kiggede på hinanden. "Hallo helt ærligt, hvor skal vi hen?" Kunne jeg hører nogle sige omme bagved mig. Jeg vendte mig rundt og så Marcus, Martinus og William. Okay, jeg var så ikke den eneste der ikke vidste hvad der forgik. Martinus vidste det tydeligvis heller ikke. Martinus fik øje på mig. Jeg smilede til ham, og han gengældte mit smil. Da de kom helt over på fodboldbanen stoppede de op. Jeg krammede Martinus, og han krammede mig tilbage. Jeg brød krammet, og vendte mig rundt mod de andre. "Hvad forgår der?" Spurgte jeg så. De andre kiggede på hinanden. "Det er jo fordi at vi skal hjem imorgen, så vi ville gøre denne dag hyggelig når nu det er sidste dag" sagde Clara. Jeg kiggede på dem alle sammen. "Til at starte med skal vi spille fodbold" sagde Marcus. "Hvor længe har I planlagt det her?" Spurgte Martinus. "Hmm, vi begyndte for 3 dage siden" sagde William. "Men vi skulle jo rigtigt have været hjemme idag?" Sagde jeg. De nikkede. "Vi var heldige, for så kunne vi nå at få planlagt det sidste også" sagde Michelle. Jeg så der lå en fodbold midt på banen, og begyndte at løbe over mod den. De andre løb efter. Vi begyndte at spille. Det var pigerne mod drengene. Vi spillede i lidt over 1 time, da jeg fik en besked. Jeg gik ud i siden, og tog den frem. Det var fra mor.

Samtale:
Mor: Hej skat - Hvor er I?
Mig: Vi er ovre på fodboldbanen sammen med Marcus og Martinus
Mor: Kan I ikke komme hjem nu?
Mig: Øhm jo? Hvorfor?
Mor: I skal hjem og pakke, vi kører jo imorgen tidlig
Mig: Okay, vi kommer hjem nu
Mor: Super, vi ses om lidt så
Samtale slut.

"Vi skal hjem nu" sagde jeg og kiggede på de andre. De nikkede. Vi begyndte at gå hjemad. Marcus og Martinus gik med os. Vi gik om i haven. Lige da vi kom derom, så jeg et langt bord. Jeg fik øje på de voksne. "Skulle vi ikke pakke?" Spurgte jeg. "Jo, men først skal vi da lige spise" sagde far. Jeg så at Kjell-Erik, Gerd-Anne og Emma også var der. Vi gik over til bordet og satte os ned. Vi begyndte at spise. "Var det her en del af jeres plan?" Spurgte jeg de andre. De nikkede. "Jae, vi har skam planlagt alt ned i detaljer" sagde Marcus. Jeg grinede lidt. Vi spiste og hyggede os i lidt over en time.

"Kom" sagde mor pludselig. Vi kiggede hen på hende, og rejste os op, og fulgte efter. "Vi skal over til sådan et slags mini Tivoli" sagde hun og smilede, da vi kom om til bilerne. "Yaaay" kunne man hører Melia sige. Hun elskede tivoli, og vi var altid i tivoli når de var i Danmark. Vi satte os ind i bilerne. Jeg kørte sammen med mor, faster, Clara, Michelle, Melia og Emma. De andre delte sig i de andre biler. "I har da godt nok været betænksomme" sagde jeg og kiggede på Clara og Michelle. De kiggede på hinanden og smilede.