DN = Dit navn
DKN = Dit kælenavnJeg vågnede langsomt, og til sidst åbnede jeg mine øjne. Min far, mor, lillesøster og lillebror var på ferie i Norge, rettere Trofors.. Min farmor og farfar bor i Trofors, mens min faster, onkel, 2 fætre og kusine bor i Oslo. Vi ankom igår, så det var kun første dag det her.
Jeg satte mig op i sengen, og svingede benene udover kanten. Jeg gned mig i øjnene, og tog mit tøj på. Min mobil sagde en lyd, og jeg tog den fra laderen og kiggede på den. Klokken var 09.58. Clara havde skrevet. Clara er min bedste veninde sammen med Michelle. Vi havde ligesom 3 kløveren sammen.
Tilbage til Clara's besked. Hun havde skrevet i en messenger gruppe som vi havde. Jeg skrev min kode, og gik ind på beskeden.
Samtale:
Clara: Godmorgen DKN. Vi savner dig her i DK😪 Men hvad skal du lave idag?
Mig: Jeg skal nok bare gå lidt rundt i Trofors sammen med mine mindre søskende... Savner jer virkelig meget❤️ Men hvad skal I lave idag?
Michelle: Vi skal til Kbh idag❤️
Mig: Så må I have en rigtig god tur!❤️
Clara: Taaark❤️
Samtale slut.Jeg lagde min mobil i baglommen og gik ud i køkkenet. "Godmorgen" sagde jeg og satte mig på en ledig stol. "Godmorgen min pige" sagde farmor. "Godmorgen skat, har du sovet godt?" Spurgte mor. Jeg nikkede som svar. Jeg skubbede hurtigt til min lillesøster. "Jeg sagde godmorgen" sagde jeg da jeg havde fået hendes opmærksomhed. "Godmorgen DN" sagde hun. Jeg tog nogle cornflakes og hældte op i en skål med mælk og sukker. "Hvor er de andre?" Spurgte jeg, og hentydede til min far, lillebror og farfar. "De er gået en tur over i butikken efter noget kaffe" sagde min farmor.
Efter morgenmaden gik jeg ud på deres terrasse, med udsigt til en sø. Der plejede vi at fiske da vi var mindre. Nu er jeg 14, og min lillesøster og lillebror, Matine og Christopher, er 11 år. Martine og Christopher er tvillinger.
Jeg kunne hører at de andre kom tilbage igen. "Jamen hej DN" sagde farfar og far da de så mig. "Hejsa" svarede jeg dem tilbage. De smilede og gik ind i køkkenet med det de havde købt, som tydeligvis ikke kun var kaffe. Christopher kom løbende med en bold og skød den ind i det mål som vi havde fået af nogle der boede på vejen, fordi at de skulle have nyt. Det var vidst nogle af fars venner, men vi børn havde vidst aldrig rigtig snakket med dem. Jeg løb over til Christopher. "Hva' så Chris? Ville du spille?" Spurgte jeg. "Om jeg ville!" Sagde han med et lumsk smil. Han gik til fodbold, og troede derfor, at han var sygt god til det. Han var også ret god, men jeg havde selv gået til fodbold engang, og var ikke helt ringe.
Vi spillede i ca 1 time, da far kom ud. "Ville I med ind og have noget frokost?" Spurgte han. Jeg kiggede på Christopher og nikkede. "Ja, vi kommer nu" svarede jeg. Far gik ind, og vi kom gående bag efter. Vi skubbede til hinanden som vi plejer at gøre.
Da vi havde spist frokost, var klokken 14.23. Martine var gået ind på værelset, og Christopher og jeg sad i sofaen og spillede wii. Ja, vi spiller wii når vi er hjemme hos vores farmor og farfar. "Hallo Chris? Skal vi ikke gå en tur i rundt i Trofors?" Spurgte jeg, og han nikkede. Vi slukkede wii'en, og Christopher gik ud og tog jakke og sko på, mens jeg gik ind på værelset, for at spørger om Martine ville med. Jeg gik ind på værelset som Martine og jeg delte. "Ville du med ud og gå, sammen med Christopher og jeg?" Spurgte jeg hende. "Ja. Nu?" Spurgte hun. Jeg nikkede. "Nåh, jeg skal ud og gå nu, vi ses piger." sagde hun og afsluttede hendes samtale. Det var garanteret Sille, Josefine og Lea hun snakkede med. Vi gik ud i gangen, og tog sko og jakke på. Bare en sommer jakke, da det trods alt var sommer. "Vi går en tur" råbte jeg ind til de voksne. "Ja, vi ses" råbte far tilbage. Vi gik ud af døren, og ud på vejen. Vi noget ikke at gå længere end 20-30 meter, da vi så én der faldt.
YOU ARE READING
The distance says a lot
FanficDN er på ferie i Norge med sin familie. En dag møder hun så en pige. Denne pige er ikke bare en pige, men en helt særlig pige, som gør at DN's liv ændre sig en del. Læs historien for at finde ud af mere:))